|
og havde beholdt gummipresser og værktøj beregnet til
at arbejde i aluminium.
Efter krigen var det meget svært at skaffe pladestål.
Bilfabrikkerne, der var storforbrugere af pladestål i slutningen af
30'erne, blev selvfølgelig særlig hårdt ramt. Før krigen brugte man mest
træramme beklædt med stålplade, men efter krigen var karrosserierne mest
lavet af presset stålplade. For at mindske brugen af stål rationerede
regeringen brugen og gav licens til dem der måtte bruge dette materiale.
|
|
Prioritet blev givet til firmaer der eksporterede
størstedelen af deres produkter.
John Black besluttede, af økonomiske grunde, derfor at
producere roadsteren med et karrosseri af aluminium, kun med forskærme af
stål, og bruge presser og værktøj som Canley fabrikken havde brugt til
flyproduktionen. Samtidig var der ingen problemer med licens til stålrør,
som man besluttede at bruge til chassiset.
Der blev nu fremstillet to ny vogne, en Triumph 1800 Roadster
og en 1800 Saloon (The Knife-Edge Saloon). Roadsteren var baseret på vognen
John Black fik designet til sig selv i 1944. Begge vogne blev præsenteret
for offentligheden i marts 1946.
Ray Turner tegnede chassis og motor. Chassiset blev bygget af 3½
" stålrør med krydstraversen. Der var stiv bagaksel med langsgående
bladfjedre og uafhængigt forhjulsophæng med tværgående bladfjeder.
Motoren var den 4-cyl. Standard -14" 1.776 ccm på 65 hk, som man havde
anvendt til 1½ ltr. Jaguar, gearkassen var med 4 fremadgående gear
og ratgear, vognen havde bænksæde foran med plads til 3 personer, forruden
var forsynet med 3 vindu-
|
|
Herover og til venstre Trd 1865 på Fyn i Rasmussens tid.
esviskere. Samtidig kunne der sidde 2 personer i klappen
bagi, der havde sin egen separate forrude, man slog op, når klappen
åbnedes. Bremserne var hydrauliske tromlebremser på alle fire hjul og
selvjusterende (det var dog kun i teorien, i praksis duede det ikke). Vognen
vejede i alt 1.143 kg. Hver eneste roadster er faktisk håndbygget af
specialister inden for området aluminium
|
|