| |
af den lave vægt og V-8 motorens ydeevne, men ikke
desto mindre blev Ford også i det år overtrumfet af Chevrolet, og Fords
tab fra 1930 til 1933 kunne opgøres til 120 mio. $; noget sådant havde
kun meget få firmaer kunnet klare.
Bedre gik det i 1934. 1934-modellen var kun lidt ændret i
forhold til 1933-modellen, men ydelsen var dog sat op til 85-90 hk. En værdi
som den 3,6 liters V-8'er bevarede resten af sin produktionstid. Ford
solgte i det år kun 4500 færre personvogne end Chevrolet, men først i
1935 kom Ford atter på førstepladsen for øvrigt som den eneste gang i
V-8'erens produktionstid før krigen.
Inden vi forlader årgang 1936 er her et billede, som
ikke nåede at komme med i Højer-artiklen i BhT 58. Vi ved at denne
cabriolet under nummeret Æ 18 fra 1945 til 52 blev brugt af kørelærer
H. Skovmand i Sønderborg til skolevogn, og at den var 5-personers med
rødt indtræk. Og derefter?
|
|
| Det var ikke V-8'erens skyld, at Ford mistede
sin dominerende stilling på det amerikanske marked, men på trods
af V-8'eren det skete, for V-8'eren var en god og slidstærk
konstruktion med en højere ydeevne end konkurrenternes motorer.
V-8'eren må betragtes som Henry Fords sidste større konstruktive
indsats. Han var, |
|
da V-8'eren blev introduceret, næsten 70 år,
og i resten af sin tid indtil han døde i 1947 modvirkede han stort
set alle nye ideer, især naturligvis sådanne, som kom fra
konkurrenterne. Hydrauliske bremser blev først indført i 1939, på
et tidspunkt, hvor alle andre havde det. Ratgear og fuldt ståltag
blev også indført efter konkurrenterne, og |
|
|
