Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 69  -  1982     side   28
     
 

undtagen den, der klæber sig til overfladen – blive presset ud til siderne af den hvilende belastning. Når motoren derefter startes, er denne tilbageblevne oliehinde den eneste form for smøring, der kan fremskaffes, indtil oliekilen atter er blevet bygget op.

  2  Nogle lejer udsættes for hyppige overbelastninger, der ofte kan være resultatet af stødvis belastning.
   Det kan være nødvendigt at lade tilbageblevne oliehinder bære momentane eller kortvarige overbelastninger frem for at anvende en olie der har tilstrækkelig høj viskositet til at bære topbelastningerne.

  3  Visse tandhjul og andre komponentdele er konstrueret således, at det er rimeligt at lade belastningen hvile på en oliekile. Måske er de optrædende tryk for store, måske er der tale om glidebevægelser, som modarbejder kiledannelsen, eller det kan være hastigheder og temperaturer, der virker hindrende.

    4. Nybearbejdede overflader kan være så ru, at de vanskeligt kan opretholde en oliekile, der skal forhindre metal-mod-metal

 kontakt (for eksempel ved en maskines eller komponents indkøring).
   Under alle 4 nævnte omstændigheder kan der være tale om kraftig friktion og stor slitage, med mindre der kan bevares en vedhængende hinde af olie, som kan bringe direkte metal/metal berøring ned på et minimum. Her vil olier, som bedst formår at klæbe fast til fladerne, give det bedste resultat.
   En overvejende del af smøring kan føres tilbage til smøring ved en oliekile (hydrodynamisk smøring), smøring ved en vedhængende oliefilm (grænsesmøring) eller en kombination af disse to former.

Elastohydrodynamisk smøring
Det er i praksis påvist, at overflader i rullende kontakt i virkeligheden nedbøjer sig til former, som vist på fig. 3.
   Filmtykkelsen er vist overdrevet, idet filmlængden kan være 50 til 100 gange filmtykkelsen.
   Størrelsesordenen for filmtykkelsen ligger ved 1 til 2 mikron.
   Ved elastohydrodynamisk smøring vil trykfordelingsforhold på oliefilm ligne en del de forhold, der hersker i bildæk. 

Når bilen står på jorden hvilende på sine fire dæk, og man måler trykket, viser det sig, at dette knap nok stiger med belastning af bilen, fordi overfladen i kontakt med vejbanen er blevet forøget, og det er det uændrede dæktryk gange den forøgede bæreflade, som bærer den forøgede belastning. På samme måde vil et større tryk på en geartand forøge den bærende kontaktflade på grund af den elastiske nedbøjning af materialeoverfladen,

Fig. 3. Elasto-hydrodynamisk teori.

Valg af viskositet
Inden for det område, der repræsenterer partiel kiledannelse, nedsættes