Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 70  -  1982     side    6

     
 

  Type 630 som roadster. 

Model S, 1927
Hvor Model K's trofaste tilhængere var tilbøjelige til at knibe det ene øje til for skavankerne, erkendte DaimlerBenz selv nødvendigheden af væsentlige forbedringer. Disse præsenteredes i 1927 med den berømte Model S, der næsten fik forgængeren til at ligne en automobilets væltepeter. Under bibeholdelse af en slaglængde på 150 mm havde Porsche øget boringen fra 94 til 98 mm for et cylindervolumen på 6,8 liter og monteret to karburatorer, således at motoreffekten nu var kommet op på 26/120/180 hk, uden at K-motorens legendariske smidighed var gået tabt. Model S kunne med samme lethed snegle sig gennem tæt trafik eller spurte af sted med kompressoren tilkoblet, og den ansås at være det nærmeste, en seriefremstillet bil kunne komme fuldblods racervognen i 1927.

Vigtigst for dette indtryk var det imidlertid, at chassiset endelig stod mål med motorens præstationer. Sammenlignet med Model K virkede S-ty-

Model K på kort chassis.