|
Smøremidler
Af Erik Olsen
Alment
Et smøremiddel har til opgave at formindske
friktion og slitage ved dannelse af et lag med lav
friktionskoefficient
Smøremidler kan grupperes efter deres fysiske karakter
eller tilstandsform:
1. Flydende
smøremidler.
2. Konsistente.
3. Krystalliske eller faste smøremidler.
Flydende smøremidler
Gruppen »flydende smøremidler« kan inddeles i 2 hovedtyper, nemlig:
Mineralske olier.
Syntetiske olier.
Den største del af de i dag anvendte smøremidler,
og så langt den vigtigste, udgøres af de flydende smøremidler, |
|
smøreolierne, og blandt disse indtager
mineralolierne en vigtig plads.
Den tekniske udvikling har medført et behov for olier
med egenskaber, der ikke kan opnås selv med inhibiterede
mineralolier, specielt med hensyn til høj viskositetsindex og lavt
flydepunkt. Disse krav er ofte opfyldt med syntetiske olier. Estere,
fremstillet af adipinsyre, sebacinsyre samt oxoalkoholer eller
ethylhexanol er nogle meget vigtige smøreolier til moderne teknik.
Siliconolier har dårligere smøreegenskaber end
mineralolier, men til tider har man været tvunget til at anvende en
del, på grund af at de har meget høje viskositetsindex og
flammepunkter. Desuden har siliconolier lavere lejebelastninger og en
god kølegenskab.
Af andre vigtige syntetiske olier kan nævnes
diesterolier, som er velegnede til kuglelejer under relativ lav
temperatur |
|
|
(- 10 til - 20° C), men kan være tvivlsomme,
hvis de anvendes på elementer, som arbejder med temperaturer på omkring
de 100° C.
Når der er tale om smøreolier, der skal anvendes i højere
temperaturområder, anbefales som regel olier, som hører under de
såkaldte syntetiske kulbrinter, som også har noget mindre oxyderingstilbøje
lighed.
Til elementer, som er under bestandig høj temperatur,
men med lav rotationshastighed, kan anvendes molybdendisulfide smøremidler.
Nu er det ikke alene smøreoliernes egenskaber, der er
afgørende for, hvilken olie der skal bruges, idet de økonomiske
betragtninger også skal tages med i overvejelserne.
Viskositet og viskositetsindex
En smøreolie har en dynamisk viskositet på 1 Poise, når
der fremkommer en forskydningsspænding på 1N/m2, når to
parallelle flader i smøreolien i en indbyrdes afstand af 1 cm forskydes i
forhold til hinanden med en hastighed af 1 m/sek.
Da måling af dynamisk viskositet er vanskelig,
erstattes den i praksis med måling af kinematisk viskositet og
|
|