Blandt årets mest spændende nyheder har været
Hanne og Niels Jonassens 1953 Lancia Aurelia GT, som efter en
totalrestaurering kom på langfart, endnu inden den havde fået den
sidste afpudsning af celluloselakken, og uden den blanke pynteliste.
Vi regner med senere at kunne bringe en mere udtømmende artikel,
men her er foreløbig hvad Jonassen kort fortæller selv:
Drenge har det med at drømme dejlige drømme om de
biler de skal sætte sig i og suse ned ad Europas store veje med. Da
jeg var 13-14 år skrev jeg i en vens notesbog at min yndlingsbil
var en »Massarati«. Nogle få år efter var jeg både blevet mere
nøgtern og bedre funderet i min viden om biler. Drømmen levede dog
stadig, men nu kredsede den om den bil de store racerkørere kørte
i som privatvogn, Lancia Aurelia GT. Den så også dejlig ud, men
det var nu en artikel i Skandinavisk Motor Journal som for alvor
sporede mig ind på den. Selvbærende karrosseri af Pinin Faring
– det var i 1953, så navnet |
|
var stadig i to ord – uafhængig affjedring
både for og bag, kobling, gearkasse og differentiale samlet bagude,
2,5 liters V6 motor på 118 heste, jamen var det ikke fantastisk?
Det var prisen også. Dengang kostede i Sverige en MG TF 10.000 kr.,
en Jaguar XK 120 roadster 20.000 kr. og en Lancia Aurelia GT 30.000
kr. I Danmark blev den slet ikke solgt.
Årene gik – og jeg kørte på scooter mens Aurelia
GT etablerede sig som en af bilhistoriens store klassikere. Selvom
det var ham vel undt var jeg ærlig og redelig misundelig da Birger
Bayer opsporede den Aurelia der havde tilhørt Brüel fra Brüel og
Kjær. Og så i 1977 fandt jeg mig pludselig som ejer af en. Ingen
havde anet at der eksisterede to på danske papirer, men lader kan
stadig skjule mange hemmeligheder. Vidunderet var slidt op og
gennemtæret i bunden, men der var ikke lavet klamp på den. Og nu i
juli i år, næsten på vognens 29 års fødselsdag, bar mange
timers arbejde frugt og med |