| |
I den forgangne vinter har Irene og Georg Christiansens
yngste systematisk pisket sin far ud i garagen i den erklærede hensigt at
få familiens slagskib, den store Packard 7-personers touring, ud at køre
igen. Og Erna fik sin vilje: Vognen har, fyldt med familiens begejstrede
medlemmer, ved flere af sæsonens arrangementer vakt berettiget opsigt.
Modellen er Parkards første Straight Eight, der i 1923
afløste den lige så berømte Twin 6 (V 12). Chassis nr. 205372 er
fremstillet i april 1924 og serien hedder 143, tallet angiver akselafstand
i inches, og det er fabrikkens længste chassis. Med en boring på 86 mm
og en slaglængde på 127 mm rummer cylindrene 5.87 5 ccm, og ved 3.000
omdrejninger yder motoren 84 hk. Motoren viste sig at være så ydedygtig,
at fabrikken året efter forhøjede gearingen betydeligt, hvad der gav en
topfart af op mod 115 kmt. Og den sideventilede 8-cylindrede motor kom til
at overleve fabrikkens senere 6- og 12-cylindrede maskiner.
Som den første Packard-model har |
|
Straight Eight 4-hjulsbremser: Tromlebremser på
forhjulene og båndbremser på baghjulene. Og de fungerer så godt, at
prøveassistenterne ikke ville tro deres egne øjne, da de så de
fuldstændig ensartede udslag på det dengang helt ny prøveapparatur, da
Georg Christiansen kørte vognen til syn i 1962.
Packardens første indregistreringsdato i Danmark er 6. juni
1927 under A 8695, og til generaldirektør Isaac Wulff Heyman. Adressen er
den mondæne Villa »Springforbi« på Øresunds-Rivieraen mellem Tårbæk
og Skodsborg. Men Heyman opgav, da han i 1925 meldte sig ind i KDAK, også
adressen 253 Broadway, New York. Vognen forekommer ikke i den danske
Packard-importør Isidor Heimanns (bemærk navneligheden!) lister. I. W.
Heyman har med andre ord selv bragt vognen til landet, formentlig flere
år før, og har sikkert i begyndelsen kørt på amerikanske nummerplader.
Efter sigende havde han også en Cadillac med.
5. marts bliver Parkarden under K |
|
16.125 omregistreret til murermester Holger Thiel,
Gasværksvej 10 i København.
Thiel havde den store Packard indtil 1959. Da blev den
annonceret til salg, blandt andet i Berlingske Tidende. Thiel havde
overladt en renovationsarbejder Hansen at sælge den, på det tidspunkt
stod den i nærheden af Mozarts Plads, nedsunket i jorden til chassiset
– men ellers i forbavsende velbevaret stand. Et filmselskab bød 500
kr., men gennem en mellemhandler fik Georg Christiansen den for 1.500.
Nogen egentlig restaurering var ikke nødvendig. Det siges at
den grønblå, karakteristiske farve var blevet frisket op i 1946, det
sorte har Georg Christiansen selv lappet på. Fjedrene blev rettet op,
motoren justeret og efter tre års puslen og nogle hektiske døgn kørte
den stolte, men nervøse ejer vidunderet til syn påskelørdag 1962. En
brugtbilforhandler i geleddet erklærede, at den gik aldrig igennem med
bagreflekserne anbragt så lavt, men GC havde været så snedig at
anbringe dem på nogle lange beslag, som |
|
