| |
|
ter, den rørformede baglygte, den ovale bagrude,
de rigtige hjul og meget andet. Nu mangler jeg den orig. kølerprop,
(helst den med vingerne) og den rigtige Marelli magnet. Jeg kører
med en ny-istandsat Bosch. Så skulle nogen kende nogen, der osv.,
er jeg naturligvis meget interesseret.
I lighed med de fleste andre
veteran-bilentusiaster, kan jeg fortælle en mængde muntre
anekdoter om den
|
|
måde, hvorpå mange manglende reservedele er
fundet. Det vil nok føre for vidt her at komme ind på enkeltheder,
så lad det vente til en anden gang.
Jeg skylder at takke en del mennesker for at min
FIAT 501 ser ud som den gør i dag. Først og fremmest min kone, der
ikke interesserer sig for biler, men som har fundet sig i alt det en
veteranbilmands kone nu engang må igennem.
|
|
|
Dernæst vennerne i DVK såsom Holst Jensen, Gunnar
Falk, Børge Kå, Viklit, Riisager og Schouboe. Men uden Privatbanken,
Hørsholm og min svoger John, der er perfektionist og værktøjsmager, var
resultatet ikke blevet som det er i dag. John har fremstillet manglende
dele i stor stil. Især et nyt gasspjæld er jeg meget imponeret af.
Motoren går fuldstændig jævnt.
Karlshøj har stået for restaureringen af karrosseri,
kalechestativ, motor (Dynamo, selvstarter, vandpumpe, magnet osv.),
styretøj, bremser og bagtøj. Der er ikke den ting, som ikke er
gennemgået, og det som andre har forsøgt at reparere eller udbedre, har
Karlshøj lavet om.
Det fremragende malerarbejde er foretaget af Jens i
Bråby og indtræk og
Vognen til venstre er ikke Neesgårds, men Kjeld Schouboes, der er
blevet gen-restaureret i år, bos Bent Olsen. På vindspejlets
form ses årgangen: 1924. Begge vogne er heldigvis med køleren
malet i karrosseriets farve, som det bør være. Neesgårds
grøn, Schouboes rød.
|
|
