Bilhistorisk Tidsskrift NR. 72 - 1982 side 16 |
|
DSB's Triangel med bivogn, fotograferet ved afleveringen fra De Forenede Automobilfabrikker i Odense. Side 17 På Rådhuspladsen i København, hjørnet af Jernbanegade og Vester Boulevard (nu H. C. Andersens Boulevard) havde Nordisk Diesel/Bur-Wain udstillingslokale, Bag døren på hjørnet skimter man en Stewart lastbil med BurWain dieselmotoren, og i vinduerne diverse motorer. Foran Det Danske Luftfartsselskabs kontor bliver selskabets DAB-Büssing-NAG overhalet af Trifolium ismanden. Oven over har den meget omkringflyttende Kongelig Dansk Automobil Klub lokaler på det tidspunkt. Dagmar spiller »Sejr over Mørket« med Bette Davis, Premiere 2. august 1939. Længere henne i Jernbanegade er det den sommer Cirkus Jean Houcke, der har nyt program hver måned i Cirkusbygningen - bl.a. Charlie Rivel og vandpantomimen »En Pige i hver Havn« (Deres ærbødige husker endnu temamelodien). Alt ånder fred og ingen fare på dette sted, hvor så kort efter dramatiske og uhyggelige begivenheder skulle foregå. |