Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 72  -  1982     side   21

     
 

terne besidder såvel kalkfedternes som natriumfedternes bedste egenskaber, anvendes de ofte som universalfedt. Det forenkler smøringen og fjerner risikoen for driftstab forårsaget ved brug af forkert smørefedt. Da lithiumfedter som regel er fremstillet af højt raffinerede mineralolier og tilsat additiver, der forøger fedtets modstand mod nedbrydning forårsaget af luftens ilt, kan længere udskiftningsinterval for fedt-fyldte lejer opnås.
   Lithiumfedter kan benyttes til smøring af hurtigt- og langsomtløbende glide-, kugle- og rullelejer såvel under normale som fugtige forhold.
   Fedter, hvor fortykkelsesmidlet består af en sæbe og et salt, der kemisk er forbundet og sammen danner trådstrukturen i fedtet, kaldes et kompleks fedt. Disse fedter vil som regel være kalkfedter.

Microgelfedter
Microgel er komplekse fedter, hv, fortykkelsesmidlet kan være andet en, sæber, for eksempel er bentonit, en særlig lerart, et ofte anvendt fortykkelsesmiddel.
   Komplekse fedter har egenskaber, der afviger fra de normale fedter. De

bedste komplekse fedter har højtryksegenskaber, høj mekanisk stabilitet, modstandsdygtighed over for vand og har intet dråbepunkt, hvorfor disse fedter kan anvendes som universalsmøre-middel ligesom lithiumfedterne.
   Olier kan gøres faste eller halvtflydende ved tilsætning af andre stoffer end sæber, f.eks. bentonit. Bentonitfedter, der ikke har noget egentlig dråbepunkt, kan anvendes ved høje temperaturer. Oliens stabilitet og fordampelighed sætter grænsen for den maksimale driftstemperatur.
   Til de fleste smøreformål anvendes smøreolier, men smørefedt kan ofte løse problemer, hvor smøreolier kommer til kort.
   Smørefedt virker i sig selv som en forsegling mod omgivelserne og beskytter dermed lejernes flader mod støv og urenheder.
   Smørefedt er vanskeligt at fjerne på grund af sin store vedhængsevne, og det beskytter mod korrosion, og da det bliver i sit leje, kan der opnås et større smøringsinterval.

Faste smøremidler.
Det er muligt at nedsætte tørfriktionen mellem to metalflader ved hjælp af kry-

stallinske smøremidler. De hertil anvendte stoffer har det tilfælles, at de har en lamelagtig karakter, hvor styrken inden for den enkelte lamel er høj, men hvor de enkelte lameller for en væsentlig mindre belastning let forskydes fra hinanden. Et af de mest anvendte stoffer, som opfylder disse betingelser, er grafit. Et andet anvendt stof er molybdændisulfid. Disse stoffer beholder deres krystalliske tilstandsform over et stort temperaturinterval og finder derfor anvendelse både ved lavere og højere temperaturer end sædvanlige flydende og konsistente smøremidler.
   For de faste smøremidler er det vigtigt, at tilhæftning til ståloverflader i lejer er god, at smørefilmen (lag) er tilstrækkeligt stærkt eller den kan gendannes under brugen. Tilhæftning kan ske ved håndkraft, hvor smøremiddel pensles på eller indgnides i lejedele, aksler o.l.
   Tilhæftning kan også ske ved anvendelse af syntetiske lakker, som kan iblandes smøremidlet. Endelig har vi enkelte plastmaterialer, f.eks. polytetrafluor-ethylen (også kaldet teflon) og polyethylen, som har så lave friktionskoefficienter, at de kan regnes for at være et smøremiddel i sig selv.