|
terne besidder såvel kalkfedternes som
natriumfedternes bedste egenskaber, anvendes de ofte som universalfedt.
Det forenkler smøringen og fjerner risikoen for driftstab forårsaget ved
brug af forkert smørefedt. Da lithiumfedter som regel er fremstillet af
højt raffinerede mineralolier og tilsat additiver, der forøger fedtets
modstand mod nedbrydning forårsaget af luftens ilt, kan længere
udskiftningsinterval for fedt-fyldte lejer opnås.
Lithiumfedter kan benyttes til smøring af hurtigt- og
langsomtløbende glide-, kugle- og rullelejer såvel under normale som
fugtige forhold.
Fedter, hvor fortykkelsesmidlet består af en sæbe og et
salt, der kemisk er forbundet og sammen danner trådstrukturen i fedtet,
kaldes et kompleks fedt. Disse fedter vil som regel være
kalkfedter.
Microgelfedter
Microgel er komplekse fedter, hv, fortykkelsesmidlet kan være andet en,
sæber, for eksempel er bentonit, en særlig lerart, et ofte anvendt
fortykkelsesmiddel.
Komplekse fedter har egenskaber, der afviger fra de normale
fedter. De |
|
bedste komplekse fedter har højtryksegenskaber, høj
mekanisk stabilitet, modstandsdygtighed over for vand og har intet
dråbepunkt, hvorfor disse fedter kan anvendes som universalsmøre-middel
ligesom lithiumfedterne.
Olier kan gøres faste eller halvtflydende ved tilsætning af
andre stoffer end sæber, f.eks. bentonit. Bentonitfedter, der ikke har
noget egentlig dråbepunkt, kan anvendes ved høje temperaturer. Oliens
stabilitet og fordampelighed sætter grænsen for den maksimale
driftstemperatur.
Til de fleste smøreformål anvendes smøreolier, men
smørefedt kan ofte løse problemer, hvor smøreolier kommer til kort.
Smørefedt virker i sig selv som en forsegling mod
omgivelserne og beskytter dermed lejernes flader mod støv og urenheder.
Smørefedt er vanskeligt at fjerne på grund af sin store
vedhængsevne, og det beskytter mod korrosion, og da det bliver i sit
leje, kan der opnås et større smøringsinterval.
Faste smøremidler.
Det er muligt at nedsætte tørfriktionen mellem to metalflader ved
hjælp af kry- |
|
stallinske smøremidler. De hertil anvendte stoffer har
det tilfælles, at de har en lamelagtig karakter, hvor styrken inden for
den enkelte lamel er høj, men hvor de enkelte lameller for en væsentlig
mindre belastning let forskydes fra hinanden. Et af de mest anvendte
stoffer, som opfylder disse betingelser, er grafit. Et andet anvendt stof
er molybdændisulfid. Disse stoffer beholder deres krystalliske
tilstandsform over et stort temperaturinterval og finder derfor anvendelse
både ved lavere og højere temperaturer end sædvanlige flydende og
konsistente smøremidler.
For de faste smøremidler er det vigtigt, at tilhæftning til
ståloverflader i lejer er god, at smørefilmen (lag) er tilstrækkeligt
stærkt eller den kan gendannes under brugen. Tilhæftning kan ske ved
håndkraft, hvor smøremiddel pensles på eller indgnides i lejedele,
aksler o.l.
Tilhæftning kan også ske ved anvendelse af syntetiske
lakker, som kan iblandes smøremidlet. Endelig har vi enkelte
plastmaterialer, f.eks. polytetrafluor-ethylen (også kaldet teflon) og
polyethylen, som har så lave friktionskoefficienter, at de kan regnes for
at være et smøremiddel i sig selv. |
|