Bilhistorisk Tidsskrift NR. 73 - 1983 side 25 |
i vognbunden, men nu var også kobling og gearkasse
rykket bagud, så vægten var smukt fordelt mellem for-og bagende. Den
uafhængige baghjulsaffjedring var ændret til skråt bagud-rettede
triangler og skruefjedre. Motorens effekt var så overraskende lav som 57
hk, formentlig fordi idealet var uanstrengthed. Men allerede året efter kom
der en udgave på knap 2 1. og 70 hk. |
Bagtøjet med kobling, gearkasse, differentiale, bremsetromler og tracta-led er en ordentlig klump. En varm og solrig dag i maj '79 afmonterede jeg det og begyndte at skille det ad. i motorløb. Fra sin tid som fabrikskører for Fiat vidste Vincenzo Lancia hvordan løbsdeltagelse stjal alle de gode teknikere fra produktionsafdelingerne. Fabrikken var i 1951 stadig et familieforetagende, så for ikke at provokere familiens øvrige medlemmer lod Gianni Lancia og Vittorio Jano den nye coupe bygge hos Pinin Faring og kun i 50 eksemplarer. Antallet afslører imidlertid også hensigten. 50 var minimumsproduktionstallet for vogne der skulle godkendes til sportsvogns-løb. Bremsetromlerne blev sandblæst og drejet af og derefter malet. (Det er støbestål, så malingen er et problem. Den varmebestandige, matsorte lak jeg brugte på de forreste tromler ser ikke ud til at kunne tåle vand. Den blanke på bagbremserne klarer dig bedre.) Det er nogle velvoksne bremser. Diameteren er 300 mm foran og 280 mm bagtil, bredden henholdsvis 78 og 73 mm. |
|