Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 73  -  1983     side  27

     
 

Det er karakteristisk at Lancia foretrak at deltage i langdistanceløb. En B20 er ingen sprint-bil men en hurtig og meget robust landevejsvogn med aldeles fremragende køreegenskaber. Til løbsbrug blev B20 forsynet med 3 dobbelte Weber karburatorer – bortset fra dem som Nardi udstyrede med 6 dell'Orto! Det ser forrygende ud. Men til produktion og salg er det for kompliceret en løsning, så i 1953 kom serie 3 med en 2,5 1. motor på 118 hk. v. 5.000 omdr./min. Denne effekt blev opnået ved brug af en enkelt dobbelt Weber.
   Et af de mest forbløffende forhold i forbindelse med italienske biler i den dyre ende af skalaen er de mange for

  skellige småvariationer af karrosserierne der åbenbart har været råd til. Lancia Aurelia GT – B20s navn efter 1953 – er ingen undtagelse. Der var adskellige Ghia, Zagato og Vignale versioner og fra helt hysteriske, jetflyver-udseende modeller samt forskellige racervarianter af standardkarrosseriet ved siden af den mere dagligdags produktion. Men også normalmodellerne blev løbende ændret. Serie 1 og 2 havde svage antydninger af halefinner; fra serie 3 var disse væk, forskærmenes profil var ændret lidt og bagruden var større. Denne facon beholdt modellen resten af sin tid. Man ser meget ofte dette karrosseri fremhævet som et af Pinin Farinas hovedværker 

 

og i det hele taget som en milepæl i bilformgivningens historie.
   Der blev mellem 1951 og 1958 bygget i alt 4631 Lancia Aurelia GT, deraf de 761 i 2 forskellige åbne versioner. Ved siden af den lille Appia var det den sidste type der blev bygget mens Lancia-familien ejede fabrikken. Der er siden da blevet bygget mange fremragende Lancia-biler, men den utrolige detailkvalitet man kan finde i en Aurelia vil man lede forgæves efter i dag.
   En gang i efteråret 1977 fik jeg at vide at der i en lade i nærheden stod en rød, italiensk sportsvogn. Da jeg fik at vide hvad det var for et køretøj troede jeg næsten ikke det var muligt – hvor skulle den være kommet fra? Vognen var i øvrigt flyttet til Fyn, men ejeren blev så begejstret over min åbenbare

 

 

  

Bagtøjet med kobling, gearkasse, differentiale, bremsetromler, tracta-led samt uafhængig affjedring. Læg mærke til at kardanleddet yderst på drivakslen ligger udenfor hjulnavet. Drivakslen går igennem det hule nav for at vinkelbevægelsen i ledet kan blive så lille som muligt.