Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 73  -  1983     side  29

     
  Hen mod sommeren '82 blev det meget småt med tid. Vognen skulle være klar til AI Danmark Rundt 22. juli, og motoren gik som en brækket arm, vandpumpen lækkede, hjulene rystede og jeg havde klokket i det med malingen så vi måtte vandslibe igen. Men er det ikke en dejligt, italiensk ende?

  

med acetylensvejsning. Når lak, grunder og tin er fjernet kan sømmene kun lige anes. Mens der således er ofret enorm omhu på hele den ydre skal er skjulte samlinger inde i kabinen lavet ved at pladerne er lagt over hinanden og derefter hæftet med forsvarlige klatter med op til 10 cm mellemrum. Bortset fra paneler og vanger under dørene, som var kraftigt tærede, var der så godt som ikke rust i karrossen. Jeg tror det i stor udstrækning skyldes et meget tykt lag sejt asfalt i hjulkasser og

Vi nåede det hele, og vognen blev malet ca. 30 limer før vi kørte til Ribe. Her står Eulalia, som en af vores venner har døbt hende, og ser ud som Lancia og Pinin Farina ville have. Og på billeder kan man ikke se alle de småfejl som jeg nu er i gang med at udbedre.