| |
på hele bunden. Men naturligvis har det også spillet
ind at vognen ikke har kørt siden omkring 1970.
Man kunne godt tro at en så hurtig og avanceret bil
ville være temmelig vanskelig at arbejde på. Det har vist sig at forholde
sig modsat. Den er umådelig gennemtænkt, omhyggeligt lavet og temmelig let
at gå til, og alting har et tilforladeligt præg af store maskinelementer.
Og så er det hele dimensioneret til at holde til påvirkninger meget
større end der nogensinde vil forekomme. Bilen må i sin tid have kørt
mindst 500.000 km – men det har ikke været nødvendigt at røre ved
hovedlejer, baghjulslejer, differentiale, gearkasse, styretøj eller for- og
baghjulsaffjering. Og der er vel at mærke intet af det der hverken rumler,
hyler eller rasler. Jeg har bare renset det, grundet det og malet det. Det
er en dejlig mekanik.
Til gengæld er jeg løbet ind i et ærgerligt problem
forårsaget af at jeg ikke da sølerne blev slebet var opmærksom, på
nødvendigheden af at få fjernet de propper der lukker krumtappens
smørekanaler og få renset kanalerne. Efter 4000 km røg plejlstangslejerne
på grund af manglende smøring. Sådan en
|
|
gammel krumtap kan være fuld af helt fastsiddende hårdt
slam som kun kan bores eller skrabes ud.
Naturligvis har jeg prøvet at opspore bilens historie,
og det er også lykkedes i store træk.
Aurelia GT bilerne kom til verden på den måde at
Lanciafabrikken sendte færdige platform»chassiser« til Pinin Farina.
Når karrosseriet var færdigt gik vognen tilbage til Lancia hvor mekanikken
blev monteret. Min bil var færdig hos Lancia i Torino d. 8. juli 1953.
Under den første ejer var den indregistreret i Milano, og der blev den
købt da den var et årstid gammel af den unge danske ingeniør Per Brüel,
der var i fuld gang med at opbygge firmaet BrüeI og Kjær. Han kørte i
et par år Europa tynd i den – fremdeles på Milanoplader – inden han
solgte den til en entreprenør og købte en fabriksny af samme slags, som
han fik på danske plader. Det er i øvrigt den Birger Bayer har nu og
forhåbentlig inden længe kommer ud at køre i. 11958 købte Per Brüels
broder Torben Brüel bilen i Rom af ovennævnte entreprenør. Torben Brüel
holdt vognen opstaldet i Rom mens han indtil 1961 arbejdede i skovene i
Thailand. Den kom så på
|
|
danske plader men blev i efteråret 1961 solgt for 15.000
kr. til Hans Nielsen, der var ansat hos Braun. Af afgiftstekniske grunde
kunne han imidlertid først få den indregistreret i sit navn i juli 1962,
men så blev den også brugt flittigt i omkring 10 år på lange ugentlige
forretningsture gennem Jylland. Så fik Hans Nielsen firmabil, og så
skiftede han til et job hvor han slet ikke havde brug for den slags bil, og
årene havde også sat sine spor på bilen. Så Lanciaen røg ud i laden til
den lille landbrugsejendom han havde erhvervet sig. Og så skulle han bruge
laden inden sønnen var gammel nok til at få bilen – og det var mit held.
Til slut en lille oplysning, så vi ikke tror at der har
været flere Lancia Aurelia GT her i landet end der faktisk har været.
Bilen var Lancia-blå da den forlod fabrikken, men blev i Rom malet
Ferrari-rød; og det forblev den indtil den i juli 1982 igen blev
Lancia-blå.
Staklwilles formel for beregning af til-spændingsmoment (forenklet)
|
|
