Bilhistorisk Tidsskrift NR. 74 - 1983 side 15 |
Militæret havde fra første færd sine egne nummerplader, i begyndelsen med bogstaverne HtK for Hærens Tekniske Korps. Visse kommunale brandbiler havde og har også specielle plader. Politiet derimod ikke. Kongehuset startede med K 1 på Prinsesse Maries Delaunay-Belleville (nummeret overtaget fra Cornelius Steffensen, se bagsiden af BhT 70), Da Kronprins Christian ca. 1910 fik sin første Adler overtog den nummeret, og ved tronbestigelsen i 1912 blev det ændret til Krone 1. Men i adskillige år var det kun kongens egne biler, der havde kroneplader. Dronning Alexandrine og Kronprins Frederik havde fx K-numre, som så senere blev til Krone-numre. Her er det Christian den Tiendes 12-cylindrede Cadillac. FOR- OG BAGSIDE: L 357 er en Saxon ca. 1917 — fra Saxkøbing,' Nummerpladen er da også 1910/13 typen. Foto fra Oda Jørgensen, A 5503 er Max Schreiners FIAT 501S på bjergtur. Men som krydset viser, havde den også lov til at køre på danske biveje. Det er den store bagnummerplade af 1921-typen. |
|