Bilhistorisk Tidsskrift NR. 74 - 1983 side 16 |
Magasins biler
|
Renault var et af de dominerende bilmærker i det københavnske gadebillede — Taxamotor havde en betragtelig flåde af hvide Renault-vogne, omtrent magen til pariser-taxierne. Og Magasin du Nord anskaffede et antal Renault varevogne. Det må have været omkring 1906-1910. Her vogn nr. 12, sikkert en af de ældste, endnu uden vindspejl. Konkurrenten Illum var nok først med varevogne – A.C. Illums bror konstruerede allerede i 1901 en elektrisk varebil. Hvornår præcis Magasin fik sin første varevogn, kan man ikke sige, men det har nok været omkring 1906, og det var en Piccolo. Hurtigt efter blev den suppleret med flere af mærket Renault, lidt senere fulgte Ford T, et par store Scania-Vabis lastbiler og nogle motorcykler. Flåden af Side 17 Renault-vognene blev suppleret 'med Ford T, givetvis indkøbt hos Bülow og efter al sandsynlighed med karrosseri bygget hos Bülow selv. I garagehallen ses desuden nogle Scania-Vabis lastbiler af de dansk byggede, og et par New Hudson motorcykler med sidevogn — venstregående! |