Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side    5

     
 

Citroën startede med type A, der på mange måder kan beskrives som Europas (Frankrigs) svar på Fords T-model – en bil, der var »lige ud ad landevejen« dvs. enkel at bygge, ideel til samlebåndsfremstilling, af god kvalitet og dertil rimeligt driftsikker. Type A blev de følgende år fulgt op af B2, 5CV, B10, B12, B14, C4 og C6, der for hvert skridt markerede forbedringer som f. eks. helsvejst stålkarrosseri (1924), firehjulsbremser (1926), valg mellem 4- og 6-cyl. (1929), vibrationsdæmper motorophæng (1931) osv. Op til 1934 var Citroëns biler derfor mest kendt for deres enkelhed, driftsikkerhed og rimelige pris, mere end for deres avancerede konstruktion. Det ændrede »La Traction« med ét slag – fra da af blev Citroën »avant-garden« – ukonventionelle biler og i mange henseender fantastiske.
   André Citroën var inkarneret forretningsmand, og han søgte hårdnakket utraditionelle løsninger, når det gjaldt om at bevare og eventuelt udvide markedsandelen under den økonomiske afmatning, der ramte den vestlige verden i begyndelsen af 30'rne. Det vides, at Citroën ved for-

 

Oversigt over »Traction Avanter« produceret fra 1934 til 1957:

7 Legere:              Det mindste karrosseri leveret som type 7A, 7B, 7S, 7C og 7ECO i
                             perioden  34 til 40. Akselafstand 2,91 m.
11 Legere:           Samme karrosseri som 7, men med motor på 11 CV. »Legere« blev i
                             Danmark og Sverige til »Sport«. Leveret 34 til 57.
11 Normale:        20 cm længere og 12 cm bredere end »Sport«, akselafstand 3,09 m.
                            Leveret  34 til 57 og i Danmark oftest kaldet »11 Berline«. Berline
                            betyder sedan.
11 Familiale:       Karrosseri 38 cm længere, end» 11 Sport« med et ekstra vindue og i
                             øvrigt  som »11 Normale«. Kunne med klapsæder monteret rumme 9
                             personer og  blev derfor tit anvendt som hyrevogn. Leveret i to perioder
                             fra 34 til 40 og  igen fra 54 til 57. Akselafstand 3,27 m.
11 Commerciale: Også den lange model, men desuden monteret med bagdør. Modellen
                            var beregnet til varetransport og blev leveret i samme perioder som
                            Familialen, men er aldrig importeret til Danmark. Akselafstand 3,27 m.
15 Six:                 Samme karrosseri som »11 Normale«, idet dog forpartiet er lidt
                            længere.  Model med 6-cyl. motor (78 x 100) på 15 CV (egentlig 16CV),
                            leveret fra 38 til 55. Akselafstand 3,09 m. Fandtes også som Familiale.
                            Fra 54 til 55  også leveret med »hydropneumatisk« affjedring bagtil,
                            som på de senere  DS 19-modeller,

Både 7, 11 Sport og 11 Normale leveredes før krigen som cabriolet og coupé, mens 15'eren aldrig blev seriefremstillet med disse karrosserier. Cabriolet og coupé har samme akselafstand som de tilsvarende berlinemodeller og har alle »svigermorklap« med plads til to.