Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side   17

     
 

ofte sås som filmstjerners og velhavende ungkarles biler. Det er usikkert, hvor mange der egentlig er fremstillet, men tallet er nok omkring 2000 i alt. Olivier Lesmésre fra Belgien og Olivier de Serres i Frankrig har forsøgt at kortlægge, hvor mange der er tilbage i verden. De kommer til følgende resultat:
   Faux cabriolet i alt 86. De 80 er af typen 7 og 11 Legere og kun 6 af typen Normale. Af sidstnævnte meget sjældne coupe har den ene endda overlevet i Danmark (se billede side 10). Cabrioleter har overlevet i betydeligt større tal. Der skulle således findes 323 cabrioleter tilbage, hvoraf de 199 af typen 7 og 11 Legere og 65 af typen Normale, 3 af typen 15-Six (specialfremstillede), mens alle 56 andre er uidentificerede. På denne baggrund er det interessant, at der her i landet indtil for små ti år siden fandtes mindst 14 cabrioleter.
   Det er uvist hvor mange cabrioleter, der kom til Danmark. At dømme efter billeder i film- og ugeblade fra epoken, hvor der tit afbildedes Citroën cab'er, skulle der være importeret mange. Jeg tror imidlertid, at det skyldes, at disse vogne var (og er)

 

meget fotogene og derfor blev fotograferet meget. Vi ved også, at de tit skiftede ejere, hvilket i dag besværliggør identifikation. Mit gæt er, at der har været indført 24 stk. cabrioleter og med sikkerhed kan spores 15 stk., som har kørt her eller har overlevet. Flere af de overlevende vogne følges ad i stelnumre »to og to« eller »tre og tre«, hvilket antyder, at de fra begyndelsen er kommet til lan-

 

En stribe på syv Taxa'er foran Citroën i . Scandiagade. Alle vognene forsynet med fortløbende »vanteplader« med politihånden under K'et, hvorfor billedet må være fra før 1.7.50, fra hvilket tidspunkt man så småt gik væk fra »vanten«. Alle vogne er 11 Normale med Taxa-lygter på torpedoen, grøn frilygte på taget og tagbagagebærer.