Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side   18

     
 

 

det samtidig og fortæller, at kun få er hugget op.
   Man får et begreb om, hvorledes interessen for åbne vogne har udviklet sig igennem årene ved følgende lille beretning: I Sverige fandtes i 1970 3 cabrioleter, hvoraf den ene var importeret i nyere tid fra Frankrig, mens de to andre var solgt fra nye i Sverige. På samme tid fandtes der her i Danmark mindst 13 cabrioleter og 1 coupé. I 1984 findes i Sverige 9 cabrioleter og 4 coupé'er. I Danmark er der nu kun 7 cabrioleter tilbage Qg ingen coupé'er. Der er hentet 6 cab'er og 1 coupé til Sverige, mens de øvrige svenske vogne er hentet i Frankrig. Denne konstatering skal kun bruges til et lille hjertesuk over, at interessen for Citroën i Danmark har været så længe om at komme i gang (først i 1983 kunne der startes en dansk »Traction-klub«). Beretningen fortæller dog også, og det er meget positivt, at der tidligt blev stiftet en klub i Sverige (Svenska B-11 Klubben fra 1966), som gennem årene har været meget aktiv med hensyn til reservedelsformidling og løbsarrangementer, og som danske entusiaster har støttet sig til.