|
Dette billede er sandsynligvis taget i
begyndelsen af 1952. I den forreste række ses tre kommende
varevogne, man er netop begyndt at skære i det nye karrosserier, og
dørene er fjernet. Bagved dem tre vogne, som er lidt længere
fremme i processen. De er blevet forsynet med rammen til hækdøren.
Den nærmeste er vel knap nok færdig med det |
|
-svejsestængerne sidder endnu i rammen.
Bagved denne bil ses en sidedør, hvor ruden er blændet (liggende
på to bukke). Længere tilbage i billedet ses en mørk varevogn af
den tidligere type med forlænget tag. Længere inde i billedet kan
i forreste række skimtes en varevogn, hvor sidedørene er monteret
og svejset til. |
|
|
Fabrikationen
I perioden 1949-53 nåede man at fremstille fire forskellige
typer: Type 1: Langt tag og jalousibagdør. Type la: Som type 1, men med
bagdør af jern. Type 2: Uden udbygget bagende, bagdør af jern med
knækket form. Type 2a: Som type 2, men på basis af kuffertmodellen, med
vinduesviskerne forneden, fabriksmonterede blinklys, brede ruderammer etc.
Den sidstnævnte er sandynligvis først fremkommet i begyndelsen af 1953,
idet man efter kuffertmodellens fremkomst har anvendt den gamle model til
varevognene.
I begyndelsen anvendtes fuldt monterede personvogne som basis. Tre
prototyper skal have været fremstillet, hvorefter man med toldvæsenets
velsignelse bestemte sig for modellen med jalousiet. Efter sigende blev
den kørt til Paris og godkendt af Citroën.
Et sjak på seks karetmagere udefra stod for ombygningen.
Efter hvad sjakformanden, Sv. Age Hansen, har berettet, kunne de lave seks
biler om dagen, hvilket blev betalt med 238,-kr. pr. bil.
Selve fabrikationen foregik på føl- |
|