Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side   35

     
 

For al afrensning gælder, at man renser til den bare metaloverflade, og at man sørger for at rester af ætsemiddel, glødeskal, fedt etc. fjernes fuldstændig.
   Herefter kan spartelarbejdet udføres.
   Sluttelig bør alle glatte karrosseri overflader slibes med rystepudsen med slibepapir korn 120. Derved bibringes metaloverfladen en ganske fin ruhed, som danner en god bund for primerlaget.
   Da næsten alle metaloverflader både på undervogn og karrosseri er stål, og dermed i stand til at ruste, bør primer generelt påføres umiddelbart efter den sidste slibning. Hvis man arbejder i et konstant opvarmet rum, kan rust dog kun dannes ved lave temperaturer, ved 15° rumtemperatur dannes ikke rust.

Spartlingen
Ethvert karrosseri behøver spartling i større eller mindre omfang. Vi foretrækker at spartle på den afrensede plade med den svenske polyesterspartelmasse PLASTIC PADDING FINSPARTEL. Denne spartelmasse er tokomponent og blandes i de mængder man kan nå at påføre inden det bliver grødagtig og stivner. Spartelmassen bør påføres med en japanspartel,

 

evt. ved stærkt krumme overflader med en plasticspartel. En noget ru bund revet op med fil eller grov slibning danner den bedste vedhæftning for massen. Efter tørring slibes det spartlede område med papir af stigende finhed, begyndende med korn 40 og sluttende med korn 240.
   Det er næsten altid nødvendigt med flere — ja mange spartelmassepåførsler, hvis man er kritisk. Med nævnte spartelmasse kan man lægge lag på lag, for en hel del masse slibes af igen, når man tilstræber den perfekte overflade.

Malingen
Betragter man malingsmarkedet er der ingen grænser for hvad der tilbydes af rustomdannende og -forhindrende ting på dåse. Benyt kun malingsprodukter af anerkendt fabrikat.

Fig, 1 viser trykluftsystemet til malersprøjten. Det er nødvendig at indskyde en kombineret reduktions ventil/vandudskiller før sprøjten. Reduktionsventilen er stilbar for et passende konstant sprøjtetryk. Til hobbybrug vil det være tilstrækkelig at bruge 318 " galvaniserede rør til fordelingssystemet.

 

Vi bruger det tyske produkt LESONAL, men kan anbefale andre tyske ting. Mange farvehandlere har efterhånden blandeanlæg til dækmalingen, og kan på bestilling hjemtage primene og fyldere til det malesystem, dækmalingen tilhører.
   For der skal være system i lagopbygningen. Man bør ikke bruge en tilfældig primer, for at fortsætte med andre ligeså tilfældige ting, der i værste fald kan medføre, at et lag opløser det un-