| |
gen, der skal slibes, skal påføres i svære lag,
således at der er noget at slibe af. Man skal være opmærksom på, at
den ikke-slibbare — kaldet non-sanding — undertiden skal påføres
dæklag inden for korte tidsrum — op til max. 5 timers påføringstid
mellem sandingslag og dæklag.
De indtil nu omtalte arbejder: af rensningen, spartlingen,
priming og sanding med efterfølgende slibning er de mest tidrøvende og
dermed kostbare. Det er også de arbejder man bedst selv kan udføre, dels
kan man bruge en ringere sprøjte end ved dækmalingen, dels kan man rette
fejl (løbere etc.) ved at bortslibe og sprøjte igen. Støv betyder
heller ikke så meget, for man slutter med finslibning, hvis man bruger
den slidbare sanding. Ligeledes er temperaturen heller ikke så kritisk
som ved dæklagets påføring.
Her ville vi måske anbefale den ikke rutinerede hobbylakerer
at stoppe og overlade påføring af dæklag til en professionel lakerer
med professionelt udstyr. Af de totale maleudgifter koster dæklaget kun
en mindre del.
Dæklaget
Dæklaget kan påføres i tre forskellige |
|
malingstyper: Cellulose, syntetisk og to-komponent.
Valget bør allerede foretages inden grundlagsopbygningen, idet valg af
primer og sanding kan afhænge af dæklagstype.
Cellulose findes ikke i alle fabrikkers produktprogram, dels
fordi en celluloseopbygning består af mange lag, og dermed er kostbar,
dels fordi to-komponent besidder flere kvaliteter og er hurtig at arbejde
med.
Vi bruger syntetisk til undervogn, under skærme etc. og
sprøjter alle ydre overflader med to-komponent. Med den rette
sprøjteteknik, godt værktøj og rigtig rumtemperatur kan tokomponent
give en fin højglans.
Teknisk information
Til alle professionelle maleprodukter findes datablade med tekniske
oplysninger om produktets egenskaber, blandeforhold, tørretid, hvad der
kan påføres hvad etc. Undertiden har detailfarvehandleren disse blade,
hvis ikke kan man få dem hos grossist eller importør af det fabrikat,
man vælger at bruge. Vi vil anbefale, at man sætter sig ind i
malesystemet, inden man påfører det første lag. |
|
Værktøjet
En af betingelserne for at det færdige arbejde er i orden, er at man
har godt værktøj, her er sprøjtens kvalitet det centrale. Sekundære
småting kan man nok male med støvsugersprøjte, som vi foretrækker frem
for en elektrisk vibratorsprøjte. Det er vores erfaring, at el-sprøjten,
også de dyre typer, ikke er i stand til at »slynge« de forstøvede
malingsdråber mod emnet med tilstrækkelig stor præcision.
Malingsstrålen, der skal danne en vifte foran dysen »fuser« ud lige
foran dysen og rammer emnet i en »rodet orden«. Vi bruger en
bægerpistol i prisklasse små to-tusinde kroner. Der findes billigere
sprøjter, ja til en fjerdedel af prisen på en kvalitetssprøjte — men
som altid ved værktøj: Pris, kvalitet og funktion er sammenhængende
størrelser.
Sprøjten skal tilføres luft fra et kompressoranlæg.
Sprøjtens luftforbrug skal hænge sammen med kompressorens ydelse. Man
kan ikke forvente et godt arbejdsresultat, hvis man skal stoppe
sprøjtningen på grund af luftmangel. På den anden side sprøjter man
kun i korte tidsrum, medens kompressoren er i stand til at arbejde
kontinuerlig. Kompressoren leverer |
|
