|
Af pladshensyn slutter vi billed kavalkaden over Buick
i Danmark med nogle 1939-modeller, På de næste sider følger så
supplementer om motorsport, ambulancer og politibiler.
På Bülows særudstilling i Fyns Forum 1939 og GM's i
Københavns Forum var en mørkerød 4-dørs åben Buick det store nummer.
Det var en »Patented Redfern Saloon Tourner«, bygget af Maltbys i
Folkestone, på et venstrestyret serie 80 Roadmaster chassis. Det var ikke
meningen, den skulle blive i landet, men direktør Louis K. Olesen
forelskede sig i den. Han havde i forvejen en 1938 limousine.
Valutamyndighederne kunne ikke forlige sig |
|
med prisen: 43. 000 kr, og vognen måtte opstaldes en
tid hos GM, inden købet gik i orden.
Da Olesens enke døde sidst i 1960'erne, var den røde
Buick testamenteret til privatchauffør Carl Jensen. Nu er den i England.
Bemærk den dobbelte bagklap. Den yderste kan slås
ned som bærer af to specialkufferter Inden i den klap er værktøjsrum.
Arne Lausten købte sin 1939 Special Convertible
Phaeton på auktion i Vejle for en halv snes år siden. Den har været
totalt adskilt og genopbygget, det tog en mekanikers fulde tid et år, Buicken
skal have kørt som gesandtskabs- |
|
vogn fra 1939 til 48.
Yderst til højre foroven Jørgen Krauses kønne serie
41 sedan. Og nederst en nyhed: 46S Sports Coupé. Købt i sommeren 39 af
retsmedicineren professor Knud Sand, som havde den til sin død i 1965.
Familien har passet på den siden, indtil Jens Gravesen sidste år fik
held med at købe den. Nu er den næsten færdigrestaureret. Sand havde et
stift ben, og pedalarrangementel var indrettet derefter Bag forsædet er
kun sidevendte foldesæder »Opera Seats«. Det lille billede viser Sand
med nyerhvervelsen i juli 39. |
|