|
deltagere kunne man se så kendte navne som Stirling
Moss og Patrese.
Vi havde besluttet, da vi nu var i Sydeuropa, og da formel 1
løbet den kommende week-end i Monte Carlo skulle åbnes af et specialløb
med 25 BUGATTI racere, at holde en uges ferie ved Middelhavet og besøge
venner og bekendte i området. Da det stadig øsregnede i Brescia, kunne
det ikke gå stærkt nok med at komme sydpå, og vi kørte derfor ad
Autostradaen via Bergamo og Milano mod Genova. Så snart vi nærmede os
Middelhavet klarede vejret op, og temperaturen steg adskillige grader.
Ved Genova forlod vi Autostradaen og kørte langs kysten mod
Monaco. Efter middagen i en lille italiensk fiskerby blev vi stoppet af to
italienske gendarmer, som åbenbart ikke havde den samme indstilling til
gamle biler som de betjente vi havde oplevet under Mille Miglia. Der var
tilsyneladende noget, de ikke var tilfredse med, men da vi fandt ud af at
vi ikke talte nogen fælles sprog, nøjedes de med at sparke lidt til
udblæsningsrøret og sige piano piano, hvorpå de lod os køre videre.
Stoppede ved midnat ved et tilfældigt hotel kort før San
Remo. Det viste |
|
sig at være et meget mærkeligt hotel, hvor alt var
cirkelformet, dog ikke værelserne. Vågnede op næste morgen i strålende
sol og udsigt over Middelhavet. I Monte Carlo var der endnu ikke nogen
aktivitet i forbindelse med søndagens grand prix, så vi nøjedes med at
drikke en øl på Cafe de Paris og kørte derpå østpå over Nice, Cannes
og Aix en Provence og nåede netop frem til middagen hos en gammel ven og
Buggattist, som bor i bjergene tæt ved Mont Ventoux, som de fleste nok
har hørt om i forbindelse med bjergløb for biler og motorcykler.
Her nød vi to dage i stilheden, til vor susen for ørerne
næsten var forsvundet, men onsdag eftermiddag måtte vi videre, for at
nå tilbage og overvære træningen i Monte Carlo om torsdagen. Vi valgte
igen at køre ad småveje, først til Apt, så krydsede vi floden Durance
ved Manosque, og stoppede i dejligt solskin i den lille by Moustiers Ste
Marie, som er kendt for håndmalet fajance, og som bestemt er værd at
besøge, hvis nogen skulle komme på disse kanter.
Vi havde nu flere muligheder for at
Afslutning i Brescia, paraplyvejr, |
|
|
|