Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 80  -  1984     side   20

     
 

sendt til England. Suenson fortæller: »Alvis'en blev fortrinsvis brugt til ferieture. 1 1954 rev et stempel sig løs ved Lübeck – formentlig et brud på en split – og vognen, som dengang havde gået ca. 57.000 km, blev herfra sendt til Alvisfabrikkerne i England og fik en reparation og et hovedeftersyn, der skulle gøre den som ny. Siden er karrosseriet i London på Offord & Sons værksteder blevet gennemgribende moderniseret med henblik på at gøre det som nyt samt forsynet med ny kaleche, lakeret og undersealed.«

 

Palle Suenson syntes ikke, at de danske nummerplader passede på en Al-vis, så han fik fremstillet et sæt i England med registreringsnummeret K 4955. Politiet var dog ikke med på spøgen; men hvor længe vognen kørte på disse »engelske« plader vides ikke. I 1961 købte Suenson en af Frederik IX's Bentley'er og Alvis'en blev sat til salg hos Skandinavisk Motor Compagni, hvor Ole Bering købte den. Efter fire år som daglig brugsvogn trængte den til en istandsættelse, som blev påbegyndt nogle år senere hos mekaniker Sjøberg. 1 1971 blev den atter indregistreret. 

 

Til venstre i billedet Prestons 1938 Speed 25 forrest i geleddet, Man ser tydeligt ligheden med M. G. Derefter Erwin Koster Kristensens tourer og en Morgan,
Til højre Fred Prestons vogn forfra.






1938 Speed 25
Som stor dreng så Erwin Koster Kristensen ofte Berings Alvis i Vanløse og har fortalt, at han dengang besluttede, at sådan en bil ville han have. Drømmen blev virkelighed i 1976, da Erwin Kristensen hentede sin første Alvis i England. Det var en Speed 25, leveret til forhandleren som chassis i december 1937. Den fik et mørkegrønt Tickford drophead coupé karrosseri fra Salmon & Sons, som også leverede dette karrosseri til de store MG modeller (se BhT 76). Da Alvis'en kom hertil, var den ikke længere grøn, men rød og sort. Kurt van der Leeden havde den et par år, indtil Fred Preston i januar 1983 – i snestorm – kørte den hjem til Allerød.