Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 84  -  1985     side    4

     
  Mit Hupmobile Liv

Af Georg Christiansen

 

Før starten på Nordsjællandsløbet 1985 løb jeg tilfældigt i armene på Bil-historisk Tidsskrifts redaktør, O.E. Riisager. Efter få minutters passiaren havde jeg tilsagt Riisager en artikel om det bilmærke, som i over 30 år udgjorde krumtappen i min mobile tilværelse, når denne foregik på 4 hjul. Det viste sig at være et farligt spring, jeg havde nær skrevet hop, for dels er der det for DVK-medlemmer stedse bestående problem med manglen på tid, og dels vidste jeg ikke helt, om en artikel burde være objektiv – i min fortolkning mærkets historie – eller om den skulle være subjektiv – i min interpretation skildrende min egen tilværelse med netop det automobilfabrikat.
   I løbet af et par telefonsamtaler blev det gjort mig behageligt klart, at jeg kunne betragte mig som værende fri i valg af stil og skildring, blot måtte der naturligvis forekomme historiske

 

kendsgerninger, tekniske beskrivelser eller tips, oplevelser og kuriosa. Det gjorde det væsentligt nemmere for mig såvel at kunne spille i dur som moll, idet tanker, om at en længere omtale af et mindre og ikke mere kendt automobilmærke ville kunne opfattes som fyld-læsning af 1985-DVK-medlemmer, da kan garneres med egne erfaringer med den effekt, at artiklen måske vil blive læst også efter denne ret omstændelige indledning.
   I vort stadig dejlige land har vi lov at udtrykke, hvad vi vil og på den måde, vi bedst kan, så med disse kendsgerninger som udgangspunkt skal i det følgende forsøges fortalt om Hupmobile, The Car of The American Family, så facetteret som muligt.
   Den svenske journalist og autohistoriker John Neren skrev i sin bog AUTOMOBILENS HISTORIA fra 1937 på side 14 »verkligheten år underbara

 

re än dikten« og udbyggede disse fem ord med artikler om og beskrivelser af automobilets fantastiske udvikling, (det var før elektronikken kom til), men efter en sikkert sand konstatering af, at alle tiders største opfinder på området var den tyske ingeniør Gottlieb Daimler, fortsatte John Nerén med følgende i oversættelse fra svensk til dansk stadig fra side 14:
   Ingen kunne vel tro, at indholdet i Charles Hastings lille tale til en skare nysgerrige på udstillingen i New York i 1909 ville være så rigtig, om ej dette kunne bevidnes af mindst et halvt dusin endnu levende personer. Han sagde: »Min kompagnon og jeg har spenderet hver eneste cent, vi ejede for at få denne vogn frem. Det er den bedste vogn, vi har kunnet bygge, men vi vil kun kunne få en produktion i gang, hvis enhver, der bestiller en vogn, vil betale 50 Dollars i forskud. Resten må betales, når vognen er færdig. Jeg redegør hermed åbent og ærligt for vor position, og der er ingen anden udvej for os at komme i gang på.« Hvem skulle have troet, at han sagde således, og endnu mindre at han virkelig fik skrabet 25.000 Dollars sammen? Sådan var det i hvert fald, thi han fik or-