|
Mit Hupmobile Liv
Af Georg Christiansen
Før starten på Nordsjællandsløbet 1985 løb
jeg tilfældigt i armene på Bil-historisk Tidsskrifts redaktør,
O.E. Riisager. Efter få minutters passiaren havde jeg tilsagt
Riisager en artikel om det bilmærke, som i over 30 år udgjorde
krumtappen i min mobile tilværelse, når denne foregik på 4 hjul.
Det viste sig at være et farligt spring, jeg havde nær skrevet
hop, for dels er der det for DVK-medlemmer stedse bestående problem
med manglen på tid, og dels vidste jeg ikke helt, om en artikel
burde være objektiv – i min fortolkning mærkets historie –
eller om den skulle være subjektiv – i min interpretation
skildrende min egen tilværelse med netop det automobilfabrikat.
I løbet af et par telefonsamtaler blev det gjort mig
behageligt klart, at jeg kunne betragte mig som værende fri i valg
af stil og skildring, blot måtte der naturligvis forekomme
historiske |
|
kendsgerninger, tekniske beskrivelser eller tips,
oplevelser og kuriosa. Det gjorde det væsentligt nemmere for mig
såvel at kunne spille i dur som moll, idet tanker, om at en
længere omtale af et mindre og ikke mere kendt automobilmærke
ville kunne opfattes som fyld-læsning af 1985-DVK-medlemmer, da kan
garneres med egne erfaringer med den effekt, at artiklen måske vil
blive læst også efter denne ret omstændelige indledning.
I vort stadig dejlige land har vi lov at udtrykke, hvad
vi vil og på den måde, vi bedst kan, så med disse kendsgerninger
som udgangspunkt skal i det følgende forsøges fortalt om Hupmobile,
The Car of The American Family, så facetteret som muligt.
Den svenske journalist og autohistoriker John Neren
skrev i sin bog AUTOMOBILENS HISTORIA fra 1937 på side 14 »verkligheten
år underbara |
|
|
re än dikten« og udbyggede disse fem ord med artikler
om og beskrivelser af automobilets fantastiske udvikling, (det var før
elektronikken kom til), men efter en sikkert sand konstatering af, at alle
tiders største opfinder på området var den tyske ingeniør Gottlieb
Daimler, fortsatte John Nerén med følgende i oversættelse fra svensk
til dansk stadig fra side 14:
Ingen kunne vel tro, at indholdet i Charles Hastings lille
tale til en skare nysgerrige på udstillingen i New York i 1909 ville
være så rigtig, om ej dette kunne bevidnes af mindst et halvt dusin
endnu levende personer. Han sagde: »Min kompagnon og jeg har spenderet
hver eneste cent, vi ejede for at få denne vogn frem. Det er den bedste
vogn, vi har kunnet bygge, men vi vil kun kunne få en produktion i
gang, hvis enhver, der bestiller en vogn, vil betale 50 Dollars i forskud.
Resten må betales, når vognen er færdig. Jeg redegør hermed åbent og
ærligt for vor position, og der er ingen anden udvej for os at komme i
gang på.« Hvem skulle have troet, at han sagde således, og endnu mindre
at han virkelig fik skrabet 25.000 Dollars sammen? Sådan var det i hvert
fald, thi han fik or- |
|