Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 84  -  1985     side    8

     
 

med ved aftenstide, ikke ville starte, og den ved forsøg nr. 100 med begge hænder om startsvinget og hovedet nede ved håndtaget slog bak og befriede mig for 7-8 tænder i munden, måtte jeg for første gang opgive at starte og

 

blot søge hjælp. Denne var for øvrigt nær, idet Ib Wiboe Hansen kørte mig op til Kaj Bach i Frederiksværk, der under anvendelse af instrumenter og til bedøvelse ret betydelige mængder snaps fik mit mundtøj lappet sammen.

 

Fotografiet fra 1964 med Irene Christiansen viser til venstre den helt grøn-malede 8-cylindrede Regnvejrsvogn -også DVF-moderniseret - og den grå, 6-cylindrede Solskinsvogn med megen forkromning.


At beskrevne hændelse har fundet sted, kan beklageligvis bevises.
   I årevis havde begge Hupp'er haft en mærkelig skavank og negativitet: det 4-kredsede mekaniske Steeldraulic-bremsesystem fungerede ret effektivt, når det var strammet helt op, dog skulle det være justeret således, at baghjulene blokerede samtidigt og først, idet, hvis bremsevirkningen var for kraftig på forhjulene, vognene da så godt som altid trak skævt under opbremsning. Jeg spændte derfor altid og så ofte bagbremserne så kraftigt op, at bremsepedalen ved en nedtrykning på ca. 10 mm blokerede baghjulene. Det, der imidlertid undrede, var, at Bowden-kablerne, (de var ca. 30 cm lange og forbandt bremsetrækstængernes hjulender med bremsebakkerne i tromlerne), så ofte knækkede, at der li-