|
ge så tit måtte listes hjem på tre bremser og med
dårlig samvittighed.
Forklaringen fik jeg, da jeg i begyndelsen af 70'rne
tog 12 originale kabler hjem fra fabrikken i U.S.A., og disse var mere end
dobbelt så tykke som de i brug værende. Antagelig har en reparatør før
min tid forsynet vognene med for spinkle Boroden-træk, og jeg har i alle
årene regnet med, at sådan skulle det være!
I 1970'rne knækkede intet bremsekabel, og i 1973 var
det en blanding af energiprisen og ønsket om en art færdselsanonymitet,
der fik mig til først at overveje en fortsættelse af at køre i mine
efterhånden specielle biler og senere trappe Hupmobile-kørselen ned ved
at anskaffe tidssvarende motorkøretøjer og i stigende grad bruge samme.
Jens Nielsen, der i dag er Bugattifan, prøvekørte i
september 1958 min 6-cylindrede solskinsvogn og gav i Bil-historisk
Tidsskrift nov. 1958 - det
Irene og Georg Christiansen i deres Hupmobile »20« - af The
Antique Car af
Club of America dateret til 1910, men ifølge GC snarere 1911-12 pga. dørene. Indført 1970 - læs om
det i BhT nr. 59. Her fotograferet i sommer.
|
|
var blad nr. 10 - på side 6-7 en skildring af
prøvekørselen.
Tilfældigt var det, at jeg blev Hupmobile-kører
og dermed senere veteranbilenthusiast, det var som anført mindre
tilfældigt, at jeg hørte op med at køre Hupmobile, men det er
bestemt ikke tilfældigt, at mit liv i mit indre via veteran-hobbyen
føles beriget på en sådan måde, at jeg stadig går og
|
|
pusler med køretøjerne og har til hensigt,
såfremt fremtiden vil danne basis derfor, at fortsætte med
fortrinsvis på tørre, varme dage at lade de gamle hjule ud ad
landevejen, så godt de og jeg formår.
I min besiddelse er i dag en firecylindret og en
sekscylindret Hupmobile. Fireren kørte på prøveplader i maj og
juni 1985, men jeg skønnede, at der
|
|
|