| |
var så pas mange rettelser at foretage endnu, før en
registrering foretages, at vognen i et eller to år endnu må stå
opklodset.
Så vidt det indskud i artiklen, som har haft og har med min
person at gøre. I den resterende del af dette indlæg skal
relativt kort Hupmobile-fabrikkens videre færd skildres. Op gennem 30'rne
blev Hupmobilerne mere og mere funkisbetonede og aerodynamiske. I 1934
præsenterede fabrikken sin nyhed under navnet » Aerodynamit« . En
sådan vogn ejede og kørte Kronprinsesse Ingrid.
I årene 1937-38-39 gik det så ned ad bakke for Hupmobile,
som i 1940 købte karrosseripresseværktøj fra Cord i et forsøg på at
lancere en smart »Skylark«-model. Det gik ikke. Dette presseværktøj
blev på en mærkelig måde lånt ud til Graham, der ville forsøge sig
med en model »Hollywood«. Det gik heller ikke. Rygtet vil vide, at
presseværktøjet endte hos Nissan Motors i Japan!
Hupmobile-fabrikken gik ikke konkurs. Den holdt op med at
fremstille automobiler i tide, mens der endnu var kapitalreserver. Den kom
gennem krigen og eksisterer i dag, hvor den dels |
|
er underleverandør til maskinfabrikker, der intet har
med biler at gøre, og dels fremstiller haveartikler såsom
græsslåmaskiner. Til en vis grad kan dens disposition sidestilles og
sammenlignes med vor egen verdenskendte frederiksbergske støvsugerfabrik,
der på rette tidspunkt ophørte med produktionen af motorcykler.
I Danmark findes i dag op mod 10 Hupmobiler. I U.S.A. findes
flere tusinde, og jeg er medlem af HupmobileKlubben, der er på størrelse
med DVK.
Reservedele er det temmelig nemt at fremskaffe til Hupmobiler
af næsten alle årgange. Dels fører fabrikken i en lille afdeling en del
ting, og dels fremstilles også i Australien, hvor der stadig kører mange
biler og årgange rundt, flere »Hupmobile«-artikler til ret rimelige
priser, men ved flere af disse er der det aber dabei, at de består af
plast i enten rå eller metalliseret form. Det er naturligvis en
opfattelsessag, om man finder sådanne akceptable eller ej.
Her mod slutningen af 1985 har jeg efter evne bidraget til at
belyse et af de mange amerikanske automobilmærker, som for de flestes
vedkommende |
|
fik ret mærkelige skæbner. Der vil næppe af den
grund blive flere, der får interesse for Hupmobile, som ganske vist
aldrig nåede at fremstille en klassiker, men som heller aldrig
producerede noget mindreværdigt, og ud fra bl.a. den erkendelse har
Redaktør Riisager om Hupmobile samlet en del supplerende materiale,
hvilket nu nok også vil blive udgivet til forhåbentlig øget læselyst
for Bilhistorisk Tidsskrifts læserkreds.
|
|
