|
Indtrækket har
måttet fornys på sæder og sider - der var ikke så få musereder
med døde mus under! Nyt tagdække er lagt, ledningsnet fornyet,
lygter istandsat, ny (gammeldags) baglygter |
|
og blinklys, plus
blink i afviservingerne. Hjul med ståleger sandblæst og lakeret -
men gode dæk og slanger søges. Styretøj og et hav af smørenipler
er også gjort i orden. |
|
|
I bunden af vognen sidder en messingplade som
oplyser: Hupmobile 4-Dørs Sedan A6 1928 - 1.500 Kg. Importør og
Forhandler «Taxamotorcompagniet«, Ved Glyptoteket 2-4 Kbh.
Papirerne er i orden, så det kan ikke vare
længe før vognen er synet og godkendt. Men det ville hjælpe med
en billig garageplads i København.
En anden 1928 Hupmobile, første gang
indregistreret under K 7981, ejes af Åge Louring. Den har tidligere
været udstillet på jysk Automobil Museum i Gjern, men står for
tiden i magasin. Den adskiller sig fra Reinfeldts ved at have
træhjul.
|
|