Bilhistorisk Tidsskrift  85/1986    side 4

     
 

 

 

til landmændene. Alfred Olsens bror Valdemar kom i lære på værkstedet i november 1915. Han blev senere drivkraften i foretagendet.
   Efter afslutningen af første verdenskrig kom der flere biler i Odsherred, og der blev brug for karetmagerne. På Alfred Olsens værksted lavede man ombygninger af originale karrosserier og forsynede åbne vogne med fast top. Desværre indeholder arkivet kun to af Alfred Olsens regnskabsbøger: 1920 og 1924-25. I 1920 var der to svende på værkstedet og året igennem melder regnskabet om brændeskæring og reparation af vogne som de vigtigste indtægtskilder; men sidst på året, i december, leveres »et lukket karrosseri« (en overbygning) til cykelhandler P. Christensen. Regningen lød på 431 arbejdstimer: 667,41 + materialer: 188,53 + plade: 20,10 + sadelmager: 2,- kr. Ialt: 878,84 kr.


 I de første 3-4 år efter Første Verdenskrig så rutebiler ofte ud som denne Ford T fra Asnæs — og med den tids dårlige veje kan man tænke sig til graden af komfort. Derunder en lukket turistbil på Chevrolet 1927.