Bilhistorisk Tidsskrift 85/1986 side 5 |
I 1924 blev det første komplette karrosseri bygget i
Asnæs. Valdemar Olsen havde den foregående vinter været på
Håndværkerhøjskolen i Haslev, og foretagendet var rustet til større
opgaver. På værkstedet var der fire-fem mand, og bygningen måtte
udvides for at skaffe plads. Regnskabet for 1924 indeholder, foruden
reparationerne, seks overbygninger og, som nævnt, et komplet fempersoners
sedankarrosseri på Ford til købmand Albert Jensen, Asnæs. Prisen på
Ford'en var 4900 kr. Senere på året leveredes et lastvognskarrosseri til
en anden af byens købmænd. Det kostede 450 kr. |
|