Bilhistorisk Tidsskrift 85/1986 side 13 |
Cabrioleterne blev så godt som alle bygget for Skandinavisk Motor Co. på
Hudson, Dodge og Packard chassiser. Der blev bygget fire Packard 120 i
1936, fem Dodge D8 i 1938 og 30-40 Hudson; 7 i 1936, 6 i 1937, 12 i 1938,
ca. 10 i 1939 og én i 1940. Hudson chassiserne var ottecylindrede til og
med 39-modellen. I slutningen af 1939 fik SMC seks Country Club Six
chassiser af 40-modellen, heraf fik to
(fortsættes side 20) Asnæs byggede cabriolet til 4 Packard 120 1935-36. Køberne var Handelsbankens direktør, E. L. P C. v. Kauffmann, C. A. Møller, administrerende direktør for B& W (og medlem af bestyrelsen for bl.a. F.L. Smidth), en fru Thorvald Vizz og direktøren for den mondæne københavnske natklub Adlon, Svend Muchardt. Hans vogn blev to år senere handlet videre til fru Constantin Philipsen, enke efter filmmanden, som åbnede Danmarks første biograf, Kosmorama, i 1904, i 1912 ombyggede Hovedbanegården til Palads Teatret og endelig blev direktør for Rialto. Fotografierne fra Asnæs viser en Packard med udvendige skærejern på kalechen og en type med siderude. |