Bilhistorisk Tidsskrift  85/1986    side 20

     
 

 

 
 

Højer cabrioleter, én fik cabriolet og en limousine i Asnæs; mens de to sidste tilsyneladende aldrig fik karrosseri, og ingen af vognene blev solgt. Et cabrioletkarrosseri på Dodge 1938 kostede 4200 kr. i Asnæs og 4675 kr. i Højer. Ingeniør Semler anså Brdr. Olsen for at levere arbejde af meget høj kvalitet.

 

Han mente at Asnæs håndværksmæssigt set var bedre end Højer, men han syntes at Højer havde bedre snit over sig. Semler kørte iøvrigt selv i en Asnæs-Dodge et lille års tid.
   I 1937 fik Brdr. Olsen forhandlingen af Volvo i Nordvestsjælland. Det var hovedsageligt lastvogne; men de

 

skulle både have førerhus og lad, som gav arbejde til karrosserifabrikken. Der blev også bygget rutebiler på Volvo chassiser. Forbindelsen med Volvo gav lejlighed til at bygge en cabriolet: Den blev leveret til Volvos chef i Danmark Jens Larsen og var bygget på et PV 51 chassis i 1937.