Blandt de mange gøremål, hvis bestandige
udsættelse hviler tungt på Den Gamle Redaktørs samvittighed, har
i en del år været at prøve at få en af de store aviser til at
efterlyse en utrolig modelbil, som FDM's blad MOTOR i maj 1921
bragte en helside om. Ledsaget af fire fotografier fortalte MOTOR's
artikel om den unge elektroingeniør Larsen, der på 11/4
år havde brugt 1.500 arbejdstimer (å 2 kr.) på at fremstille
dette unikum, som han nu var villig til at afhænde for
»arbejdslønnen«, 3.000 kr.
Hvem skildrer min forbløffelse, da et medlem for nogen
tid siden havde bilen med til et medlemsmøde i Nivå?! Endsige da
det afsløredes, at den har befundet sig omkring en kilometer fra
min ydmyge bolig i mange år.
Vores fotografier fortæller formentlig bedre end ord,
hvor utrolig denne bil af ikke nærmere bestemt mærke er, med
tilhørende værktøj. Hele herligheden er 41 cm lang, fremstillet
(desværre) i zinkplade og træ og desuden de materialer en vogn i
en hel målestok |
|
ville være gjort af. Motorblokken er dog i træ.
Der er så utrolige detailler som fjederbelastede hasper i
motorhjelmen, små bitte tændrør til at skrue ud, snapsehaner til
at åbne, facetslebet rudeglas, som går op og ned (jernbanesystem),
dørhåndtag med fuld funktion og tilhørende håndtag på
indvendige dørkarme, polstrede sæder, talerør til chaufføren,
cigartænder, blomsterglas, stokke- og paraplystativ, elektrisk
belysning. Osv. osv. På styrehuset er der med næsten mikroskopisk
skrift indgraveret nogle patentnumre. Motoren kan trods alt ikke
virke, men styretøjet lystrer rattet. Der er kompression på den 30
mm lange pumpe – dog skal det siges, at de hvide ringe er massive.
Et par af dem er forsvundet i tidens løb, men har kunnet erstattes
af Meccano ringe. Desværre mangler også bagtøjet, og vognen er i
det hele noget præget af årenes gang.
Godtfred C. Larsen var en fabel for fagfolk, da han
boede i Vedbæk og ven med egnens drenge, der var betaget af hans
frembringelser, som han ikke var |