Bilhistorisk Tidsskrift  86/1986     side  5

     
 

rejsende motorister de næste år, selv om motorkørsel på Strandvejen var forbudt eller begrænset.
   I DAK's medlemsliste for 1903 figurerer en hr. H. Rønnov i Helsingør som reparatør og benzindepot og på listen fra 1. oktober 1907 er blandt medlemmerne direktør Anders Jensen, Marienlyst, og ingeniør V. Nielsen, Stengade. Desværre står der ikke om de ejede noget motorkøretøj. Det var nemlig ikke ualmindeligt, at medlemmerne hørte til kategorierne »I« eller »C«, hvilket betød at de henholdsvis blot var »interesserede« eller ejer af en cykel! I den ældste medlemsliste fra FDM, fra 1910, forekommer som nr. 784 ingeniør Kaj Holm-Jensen. Han havde en cykel!
   Da nummerpladerne kom i sommeren 1903, fik Helsingør købstad tildelt nummerserien B 500 til B 599, Kronborg Østre Birk B 300 til B 399 og Kronborg Vestre Birk B 400 til B 499 (Frederiksborg amt rådede over B 1 til

Cbr. Nielsen havde en svaghed for det franske mærke Chenard-Walcker og den åbne B 567 var hans foretrukne til privat kørsel.

 

B 799). Der findes en statistik pr. 1. januar 1907, som fortæller om 19 indregistrerede motorkøretøjer, motorcykler indbefattet, i Helsingør købstad,

 

6 i Kronborg Østre Birk og 8 i Vestre.
   Først i 1919 fik Helsingør rådighed over en ny nummerserie, begyndende med B1300.

Alfrida Tvedes elektromobil

En af Helsingørs mere navnkundige bilister var frøken Alfrida Tvede. Hun var datter af brændevinsbrænder og landstingsmand I. L. Tvede, som som har fået en gade opkaldt efter sig i Helsingør. Selv var hun i flere år medlem af Helsingør byråd. I 1912, da hun var 35 år, fik hun bil.
   Erhvervelsen er ganske veldokumenteret, korrespondancen findes stadig i el-firmaet Kemp & Lauritzens arkiver i København, og familie til frøken Tvede har kunnet fortælle. Der findes flere fotografier af vognen, som var en meget gammel bil, ombygget til elektrisk drift i Sverige. Vognen ser ud til enten af være et fransk mærke (fx de Dion Bouton) eller en svensk Scania, fra omkring 1902.
   Kemp & Lauritzen formidlede kontakten mellem frk. Tvede og Krakaus

 

Ingeniörsbyrå i Malmø, som ville stille den til rådighed en dag, for at den kunne besigtiges med sagkyndig ledsagelse, forudsat at frk. Tvede på forhånd accepterede en pris af skr 2.000. Derimod ville Krakau ikke udlåne den. Tilbudet var i følge det besvarede brev ledsaget af et fotografi (som også findes endnu). K&L anbefalede vognen »selv om den har været noget brugt«. 21. juni 1912 tilsendte Alfrida Tvede ingenieur Muusfeldt hos K&L en anvisning på Landmandsbanken, stor kr. 1.950 til hr. Krakau. Frk. Tvede forbeholdt sig dog at få ændret »frem og back « arrangementet, da hun nok syntes, det sad ret ubekvemt. Hun skriver, at det så vidt hun husker fra demonstrationen i Malmø skal nås med venstre hånd »og da den altid helst skal blive på rattet, ville det vist nok være