Bilhistorisk Tidsskrift  86/1986     side  7

     
 

Billedet på forsiden af Alfrida Tvede ved rattet i elektromobilen er formentlig taget kort efter erhvervelsen. På et senere fotografi ses at nummerpladen med B 569 er af den trefarvede slags, som først kom i brug i 1919, og frøken Tvede skal have kørt med vognen indtil 1928. Men hun havde mange problemer med den og blev sommetider skubbet hjem af Helsingørs drenge og unge mænd, når batteriet var fladt.


 
 

praktisk hvis slutkontakten kunne flyttes hen i nærheden af gearforandringen eller hvad det nu hedder på en elektrisk vogn«. Hun ville helst komme med morgentoget til København for at drøfte det, for så at nå hjem med eftermiddagstoget.
  En slægtning, Bent Wågepetersen, fortæller at vognen med sin kvindelige fører straks blev et stående nummer i Helsingør-revyerne – »Triumfvognen« kaldtes den. Hastigheden var ikke stor, og dristige drenge viste deres mod ved at slå kraftspring foran – de mindre dristige ved at hage sig fast i kalechen. Det havde frk. Tvedes mor – pga sin fornemme holdning kaldet »Enkekejserinden« – et middel imod,

 

hun knipsede kasketten af dem, så fik vognen et forspring, mens de samlede den op.
   Der er også bevaret en ret omfattende korrespondance mellem K&L og Aktieselskabet Accumulatorfabriken, Vesterbrogade 34 i København, som repræsentant for en tysk fabrik, om

 

rensning og renovering af elektromobilens batterier. Den står på fra efteråret 1914 og et års tid. Der er tale om at indbygge flere hundrede rillede træ-

Sammen med storesøster Sofie førte Alfrida Tvede sig også frem med pedalkraft.