Siden Sidst
DVK-medlem Torben Brandt er valgt til ny oldermand for Bornholms
Automekaniker Laug. I sin stald har han Citroen A 1920, Ford 1933,
DKW cabriolet og en del engelske motorcykler. --- En af de Ford T,
Viklit Gråe Jørgensen har indført fra USA, er erhvervet af Pierre
Lefèvre. Det er en 1913 touring. --- Strandvejsbussens historie fra
1919 til vore dage er beskrevet glimrende af Michael Sinding i en ny
bog fra Sporvejshistorisk Selskab. Det er rutebilruten mellem
Helsingør og Klampenborg, i mange år karakteristisk ved sine store
vogne med dør i bagenden, gul-brun-hvid farve og chauffør og
konduktør i brun uniform med kepi. --- |
|
I sidste blad gjorde vi Poul Jensen til ny ejer
af Bendt Iversens Morris Ten/Six Special. Det er forkert. Poul
Jensen har indført vognen herover, og det er Verner Christiansen,
der har Bendt Iversens, SÃ¥ nu er der tre.
Under en skurvogn i Nordsjælland er der fundet et velbevaret meget
tidligt Triangel chassis – det kan endda være et sent Thrige. De
oprindelige massive baghjul med dobbelte gummibaner er flyttet frem
og der er sat nye luftgummihjul bagtil. Læg mærke til de let
genkendelige krumme chassishorn, |