| |
|
Mange materielindkøb blev foretaget af private
folk som købte en brugt bil og fik den bygget om til et af de tre
formål: sprøjte, ambulance eller kranvogn.
Først i 1950'erne, hvor stationsejerne fik
medindflydelse i korpset, skete der en vis standardisering i
vognparken.
Det vil føre for vidt her at omtale alle |
|
Zone-Redningskorpsets ideer og initiativer. Herom
må henvises til bogen »ZoneRedningskorpset til Lands«.
Nævnes skal, at Zone-Redningskorpset i 1939 oprettede
Danmarks første ambulanceflyvetjeneste som viste sig at få stor
berettigelse, navnlig i årene under og efter krigen.
Oprettelsen af Zone-Redningskorpset viste sig at være
et godt alternativ |
|
|
Zonen havde efter krigen både allierede og tyske
militære køretøjer. En tysk firehjulstrækker (nogle af dem var også
firehjulsstyrede) forekom. De var fremstillet både på Horch og Ford
undervogn, tilsammen kun i ca. 5.000 eksemplarer. Eksemplaret på billedet
er ved at trække »Rylen «, en af bådene på Silkeborg-søerne. Typisk
dansk førerhus.
I 1950'erne anskaffede Zonen omsider fabriksny vogne, blandt dem en serie
VW Rugbrød, der pånær en i Hillerød alle kørte i Jylland. Leveret fra
Tyskland som færdige ambulancer til to liggende og en siddende patient,
og imod sædvane hvide.
|
|
