| |
Falck fik ikke sat arbejdet i gang, sandsynligvis fordi
man ville have det offentlige med, hvilket jo som bekendt kan trække en
sag ud.
Da Reinholt-Hansen rev sig løs i 1930, tog han straks
ideen op (sandsynligvis har Wibolts taget den med fra Falck), og i løbet
af efteråret 1930 fik Zonen opsat standere med angivelse af
katastrofepost med 4 kilometers mellemrum på samtlige hovedveje på
Sjælland. Skiltene blev sat op på privat grund indtil tilladelse fra
amterne forelå til at stille dem ud i vejkanten.
Katastrofeposten var udformet som Zonens mærke med
angivelse af nummer på nærmeste Zonestation (mekaniker). Endvidere blev
der hos en gårdejer, som skulle passe posten, udlagt tæpper og
forbindskasser.
Zone-Redningskorpset fik ingen penge for dette, men det
gav jo en mægtig PR, og man var før Falck, der naturligvis straks efter
begyndte at realisere sit projekt.
KDAK gik på samme tidspunkt i gang med at opstille
skilte ved alle krydsninger mellem jernbane og hovedvej, der henviste til
nærmeste ledvogterhus, hvor forbindskasse blev udlagt.
I 1929 indtraf en alvorlig trafikulykke, og
|
|
det vakte
stor (berettiget) harme, at en tililende bilist nægtede at tage de
kvæstede med, men i stedet kørte til nærmeste by og tilkaldte hjælp.
Ulykken medførte, at FDM tog initiativ til et udvalg
med repræsentanter for sygehus, Falck, KDAK, Politiet, Sundhedsstyrelsen
og Røde Kors.
Udvalget opstillede regler man mente alle vejfarende
burde følge, når trafikulykker opstod:
1. Alvorligt tilskadekomne anbringes og
beskyttes paa bedste Maade,
Ambulance eller Læge tilkaldes saa
hurtigt, som det er muligt. Stærk
Blødning søges standset.
2. Let tilskadekomne kan transporteres i
Automobil eller Vogn. Det
tilraades, at
der i alle Automobiler findes
Forbindsstoffer til
Dækning af let
tilgængelige Saar.
Udvalget udtalte sig også om katastrofeposterne:
Med Hensyn til de private Selskaber; som allerede nu
har oprettet saadanne Nødhjælpsstationer i indbyrdes Konkurrence,
beklager Udvalget den Planløshed, som synes at være i Færd med
|
|
at brede sig paa dette Omraade......
Faktum var nemlig, at der flere steder var opstillet
tre skilte i samme kryds, hver med en pil i retning af en nødhjælpspost.
På internationalt plan var Røde Kors allerede i
oktober 1930 begyndt at udarbejde regler for katastrofeposter med telefon
langs vejene.
Alt dette var baggrunden for, at de involverede parter
på et møde den 26. marts 1932 fik udarbejdet vedtægter for et egentligt
katastrofefond, med skilte godkendt af vejmyndigheden.
Repræsenteret var: Dansk Cyklist Forbund, KDAK, Falck,
Zonen, repræsentanter for amterne, Røde Kors, FDM og Danmarks
Motorunion.
I løbet af 1933 fik udvalget på den måde oprettet
200 poster men pga. økonomiske problemer, og senere krigen, blev arbejdet
først tilendebragt efter krigen.
Katastrofeposterne blev afviklet fra slutningen af
1970'erne.
Efterhånden var telefon blevet hver mands eje, og
nettet af ambulancer var blevet så udbygget, at der ikke længere var
brug for posterne.
Men mange vil fortsat huske de blå skilte med Røde
Korsmærket angivende »Katastrofepost«.
|
|
