| |
af Urban Johansens senere udtalelser anse det for uomtvisteligt at køretøjet for egen
kraft har bevæget sig et betragteligt stykke bort fra sit fødested. Det forekommer ubegribeligt at den
vakse presse ikke har registreret det, at samtidens vittighedsblade eller revyer ikke har grebet denne
mærkværdighed i luften.
Talrige erindringsbøger er gennemlæst, spændende fra københavnerjournalister som Carl
Muusmann og Viggo Schiørring til tekniske begavelser som Paul Bergsøe. Førstnævnte var aktive
journalister i de år, det drejer sig om, Bergsøe var ganske vist kun 15-17 år, men levende interesseret i
alt teknisk nyt — og senere en begejstret bilist. Ingen steder antydning af omtale. Det er meget lidt,
danske blade fortæller om Benz' og Daimlers forsøg. Men et dansk tilsvarende ! Dyb tavshed.
Det er nok på høje tid at sætte hele arkæologien i det tidsmæssige perspektiv:
Selvkørende vogne med to, tre eller fire hjul og eksplosionsmotorer havde der været eksperimenteret med i
Vesteuropa i et par årtier, af blandt andre franskmanden Lenoir og østrigeren Marcus. I 1885-86 foretog
tyskerne |
|
Benz og Daimler næsten samtidig og formentlig uden kendskab til hinandens konstruktioner
deres første prøvekørsler.
Herhjemme fremstillede foruden Hammel et par andre fabrikanter: J. G. A. Eickhoff og Tuxen
& Hammerich gasmotorer efter Ottos princip. Burmeister & Wain lavede petroleumsmotorer.
I tidsskriftet »Nutiden« for 9. december 1888 har Ry Andersen fundet et helsides billede af
Benz' kørsel med sin første trehjulede motorvogn, som foregik over to år tidligere. Billedet ledsages
alene af den lakoniske tekst »En Vogn, der kjører uden Forspand. «
Nationaltidende bringer 24. februar 1889 under rubrikken »Fra Videnskab og Praksis« en
forholdsvis udførlig beskrivelse af samme køretøj, men uden billede. Formuleringen er som om noget man
aldrig før har hørt om.
Grosserer Chr. Gottschalck indførte i 1893 tre motorcykler af det tyske mærke Hildebrand
& Wolfmiiller. Året efter skaffede han en Benz til landet. Tidsskriftet »Ingeniøren« bringer i 1898
en artikel under overskriften »Automobiler«. Dens forfatter, A. G. V. Petersen, omtaler H. C. Vogts |
|
danske dampvognskonstruktion fra 1878. Men ikke Hammel Vognen.
Bilismens udvikling herhjemme i 1890 er godt beskrevet i standardværket »Automobilets
Historie og dets Mænd«, der udkom i tre bind i 1938 med cand.polyt. E Schmitto som hovedredaktør.
Schmitto var selv en aldeles pålidelig og teknisk kyndig bilforfatter og til rådighed var stadig på det
tidspunkt flere af bilismens virkelige pionerer i Danmark: Gottschalck, Holger Hassel, Gustav M. Salomonsen,
Cornelius Steffensen. Men Schmitto erindrer også om at »Motor« så tidligt som i 1909 gennem en enquete
forsøgte at få styr på det historiske. Ikke et ord om Hammel Vognen. Det samme gælder »Autos«
jubilæumsnummer i 1919. Schmitto selv omtaler Hammel Vognen meget kort og opgiver tidspunktet for dens
fremstilling som 1887-88.
I 1970 udgav Danmarks Tekniske Museum et skrift med titlen »Hundrede Års Danske
Bilkonstruktioner«, forfattet af Deres Ærbødiges nærmeste forgænger som redaktør af Bilhistorisk
Tidsskrift, magister C.E. Andersen, og ingeniør Tom Christensen. Bogen oplyser, at den ene forfatter —
det må |
|
