| |
Gideon fabrikken i Horsens lukkede omkring 1920, Moderniseret Gideon lastbil på Horsens
havn i 30'rne. Oprindelig havde førerhuset været åbent med låger, der minder om tenderlokomotivet fra
samme periode. Elektrisk lys fra Ford T og luftgummi er også nyt udstyr.
ling, bremse, hastighedsregulator etc. Og lastbilføreren, som ofte blev rekrutteret fra kuskefaget, kom til
at hedde chauffør, det franske ord for fyrbøder.
Indtil ca. 1920 var førerpladsen nærmest en kasse uden særlig beskyttelse mod vejrliget.
Først da man fandt
(side 26)
Denne danske arbejdstegnings oprindelse er ukendt, formentlig stammer den fra mesterorganisationen
og kan være udført af en elev på teknisk skole. Der har næppe været udført mere detaillerede
tegninger. Man målte på tegning og chassis og bestemte således størrelsen. Hvor store trædimensionerne
skulle være, havde man erfaring for gennem tidligere tiders vognopbygning. For at kunne genskabe
førerhuset ved næste ordre lavede man modeller i krydsfiner af træstykker m, v. |
|
|
på at manøvreringen af lastbilen udmærket kunne ske fra et hus, opstod
førerhuset. I den forbindelse er det pudsigt at konstatere, at brand- og kranvognsfolk først kom
under tag langt op i 30'rne. Men selv om lastbilføreren fik sit hus at være i under sine ture med
køretøjet, kom han ikke ind i varmen. Huset var bygget af træ og plade med vinduer af glas eller
celluloid, undertiden med påknappelige sejldugsstykker. Men ellers var der ingen komfort: sæderne
var ubekvemme, |
|
nødtørftigt polstret, varme fra motorens kølevand var ikke opfundet. I regnvejr
måtte føreren passe den hånddrevne vindspejlsrenser og om vinteren døje med is på ruderne. Men
lastbilen var betydelig mere effektiv end hestevognen, man kunne have større last, ofte 2 tons, det
gik hurtigere frem, 15-20 km/t og man sad trods alt inden døre.
Som bilen i almindelighed udviklede sig med bedre motorer, luftgummi, elektrisk lys etc.,
sådan udviklede det |
|
|
