| |
Hammel Vognen
tredje gang
Af 0. E Riisager
|
Nu har vi Jørgen Ditlev Scheels afhandling om
Hammel Vognen i hånden, og lad det være sagt straks, at heller ikke
den indeholder den endegyldige datering af vognen, men en
overbevisende sandsynliggørelse af ca. 1887.
Den ventede artikel i FDM's MOTOR er ikke kommet.
Scheel har udformet sin artikel i Automobile Quarterlys
sommer-nummer som et defensorat i en retssal mod den afdøde
bilhistoriker Jacques Ickx' påstande, som de blev fremlagt i hans bog
»Ainsi Naquit l Automobile« , der udkom i Schweiz i 1961. Scheel har
derfor også mere detailleret end vi i BhT for to numre siden med hvad
de går ud på. |
|
Jeg erindrer om, at Ickx forfægtede
fremstillingsåret 1897. Scheel har fortalt mig den delikatesse, at
Ickx fik arbejdet med bogen finansieret af Daimler-Benz.
Helt kontant flytter Scheel tidspunktet for den ældste rørlige
oplysning om Hammel Vognen tilbage fra artiklen i Aftenbladet i juni
1925 til et juridisk dokument fra 1903, nemlig boopgørelsen efter
Albert Hammel. I den står vognen nævnt og omtalt som 7. og sidste af
de effekter, der 9. oktober 1903 blev besigtiget og registreret af
advokatfuldmægtig E. Nielsen og maskinfabrikant E Bøchmann i boet.
Punkt 7 |
|
|
beskrives som »I Baggaarden forefandtes: 1 Motorvogn,
ubrugelig ... 25 kr.«. De øvrige ting, der er registreret på
værkstedet og i hjørnekælderen, beløber sig til 536 kroner og
indbefatter diverse støbegods, en gammel drejebænk, to svinghjul, 4
gamle esser, 2 patentesser af Hammels eget fabrikat (å 100 kr) og 5 ny
feltesser af Hammels fabrikat, målende 24 x 30 x 34 tommer. A 70 kr.
Scheel mener, at når vognen var ubrugelig i oktober 1903, er
det et godt indicium for dens alder. Det er jeg ikke enig i. Vi ved, at
den stod udendøre, og udsat for vind og vejr kan den være gået i
forfald meget hurtigt. Ydermere har den ved den pludselige fremkomst året
før af et synligt antal moderne, letkørte og hurtige biler i København
(der var to biludstillinger det år) virket fuldstændig antikveret.
Scheel fæster også en vis lid til »Københavnerliv« og
støtter sig blandt andet til nogle formodninger om at man kan datere det
fingerede avisudklip ved hjælp af den sproglige udformning. Jeg er ganske
uenig og henviser til, hvad jeg tidligere har skrevet, og med den
tilføjelse at den ene af værkets formelle forfattere var født så
betids, at han har
|
|
