| |
sen var behersket, min økonomi afgjorde købet (kr. 3.600), og
sammenlignet med den just afhændede Vespa scooter var det trods alt
fremgang. Ærlig talt havde jeg drømt om en ulv i fåreklæder og
pudsigt nok blev det næsten det modsatte. Speedometret var ikke
|
|
til at bringe over 60 kmt, og det var en enorm skuffelse.
Heldigvis hjalp det, da Bohnstedt Petersen leverede mig den sidste
originale lydpotte, de havde. Den blev monteret. Og så gik det
derudaf med 100 km i timen. Absolut tophastighed, 115 kmt, opnåedes
en
|
|
|
eneste gang under gunstige vejr- og vindforhold på
motorvejen ved Hedehusene.
Når man ikke kan få den bil, man holder af, må man lære
at holde af den, man har! Det blev til 140.000 km i Den lille Røde sammen
med min kone rundt i det lille Danmark og ud i den store Verden - så at
sige uden problemer. Trollstigen i Norge brød den sig ikke om - opad
kogte køleren og nedad havde bremserne det for varmt. Men ellers lod den
sig byde alt, sommer og vinter, som brugs- og ferievogn. Jeg skånede den
aldrig og var faktisk tryg ved at køre i den, det var en manøvredygtig,
kontant og solid bil med en utroligt enkel konstruktion, der gjorde at de
småproblemer, som kunne indtræffe undervejs, næsten altid var til at
ordne med en lommekniv, en hammer og en skruenøgle.
I 1966 blev den staldet op af mangel på passagersæder. I
flere år har jeg puslet med restaurering af den i min knapt afmålte
fritid, dvs. at den har været næsten totalt skilt ad. Men nu står Den
lille Røde der i sit 51. år så god som ny, indregistreret og parat til
at accelerere ud i den danske sommer med ny kaleche og ny viskerblade - og
det har den ærligt fortjent! |
|
