Bilhistorisk Tidsskrift  100/1989     side  37

for Grev Hansen, og når han og fruen kom kørende sammen i den åbne Hispano-Suiza blev de betitlet »tvillingerne«. Ikke alt betroede grevinden Grev Hansen. Det var hende, som bestemte hvornår der skulle båttes i hornet, og det sad på hendes side af Hispanoen.
   Et par år efter sin ansættelse i logen afgik Hansen ved en ublid død, da han kom på arbejde og ikke var opmærksom på, at gulvet var blevet bonet. Han gled og jog et ribben ind i lungen.

2778 = 14MA

Vognen er bestilt i 1912, chassiset prøvekørt i december 1913 og leveret i maj 1914 til Barkers for at få karrosseri - man lægger mærke til de lange tidsrum, der går mellem de forskellige faser i vognens tilblivelse. Karrosseriet var en landaulet med skrå torpedo og motorhjelm, og hjelmen var blankpoleret, hvad der nok antyder et åbent karrosseri. Leveret til Midland Motor Garage. Første ejer på kortet er en J.B. Ash i Warwickshire, og uden datering står derpå His Excellency Etatsradd H.N. Andersen,

Copenhagen. Men der er leveret stumper til ham i 1919. I 1924 er vognen i England til reparation, den er da overtaget af Anton Petersen, der også er opført som ejer pr. 12. december 1926. Han var restauratør, ejede det navnkundige »Wivel« (senere Wivex) ved Tivoli i København. Teddy Petersen var kapelmester hos Anton Petersen og har fortalt mig at restauratøren blev dræbt i 1929-30 ved en ulykke med en bil, ført af hans søn Frode (som kørte Packard).
   Det var så anden gang, H.N. Andersen forekom som ejer af en RR, og vi benytter lejligheden til at bringe et citat fra »Erindringer« af Frederik Hegel, 3. generation Hegel i Gyldendals direktørstol:
   »Der er endnu en historie, jeg må fortælle. Den er, synes jeg, meget karakteristisk, men for dens sandhed kan jeg ikke indestå. Her er den.
   Det var en fast regel, at etatsråd Andersen brød op fra sit kontor og kørte hjem til villaen over for Constantia på bestemt tid. Jeg tror, at det i de senere år var klokken 4. På den tid kom hans gamle Rolls-Royce og hentede ham. En dag kom Andersen ned ad hovedtrappen på slaget fire, men vognen var der ikke.

 Den holdt ikke ved fortovskanten, som den skulle og plejede at gøre. Den var ved at dreje om Niels Juels statue og manglede endnu nogle meter i at nå frem. Etatsråden lod, som om han ikke så den. Han gik helt frem til fortovskanten og stirrede først ned ad Holmens Kirke og så op mod Kongens Nytorv Bilen var på det tidspunkt nået frem, men Andersen så den stadig ikke. Han skyggede med hånden for øjnene og stirrede stadig op ad gaderne. Han ventede lidt og satte sig så med et suk i bevægelse. Han skråede over gaden og gik forbi Det Kongelige Teater. Han gik langsomt og nær gaden. For hver ca. 50 meter standsede han og kiggede op og ned ad gaden. Stadig så han ikke ,vognen også havde sat sig i bevægelse i samme tempo og nu kørte umiddelbart ud for etatsråden inde i rendestenen. Andersen så den ikke. Han gik over Kongens Nytorv og ned ad Bredgade og blev fra tid til anden ved med at vende sig om og se op og ned ad gaden. Når Andersen standsede, standsede bilen også, når han fortsatte, fortsatte den også. Først helt ude ved Toldbodvej skete der en forandring i denne leg. Andersen tog en Taxa og kørte hjem, tæt fulgt af Rollsen. Det siges, at