|
etatsråden aldrig berørte episoden over for sin
chauffør, men Andersen var jo kendt over hele byen, og enhver
Taxa-chauffør kendte hans vogn, så historien kom ud og vakte
morskab, men langt mere end det kastede den endnu et lys over denne
mærkelige mand, der havde både lune og tid til at gøre sig mærkelig, til
at lade det drengede gro i sig.«
Men chaufførerne kom vist nok til bitterligt at
fortryde, når de ikke var punktlige nok, for så snittede
etatsråden noget af det jule- og nytårsgratiale, som de tjenende ånder på
Vennerslund fik.
H. N. Andersen havde fem chauffører, som vi kender til.
Den første var fra Schweiz og hed Møller eller måske snarere Müller. Han
kom ulykkeligt af dage under arbejdet med en af Silver Ghosterne, blev
fundet død af kulilteforgiftning i garagen, hvor vognen stod med motoren i
gang.
Den anden var englænder, havde været med i Første
Verdenskrig men blev ikke så længe i stillingen, for han kørte
galt på Strandvejen.
Den tredje hed Rasmussen og blev gift med en af stuepigerne,
Karen.
Den fjerde hed Petersen. Han fik senere
|
|
en grøntforretning på Strandvejen, men
det gik ham ilde, han holdt på den gale hest og blev likvideret af
frihedsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
Den sidste hed Adsersen, men han er i hvert fald fra
efter RR-tiden, kørte Lancia, Horch og Buick, som var etatsrådens sidste
bil. Det er en anden historie.
Muligvis havde H. N. Andersen også en Daimler.
Chaufførerne boede i hus sammen med overgartneren på
Vennerslunds store grund; det var en bygning med to lejligheder. Som lille
fik overgartnerens datter Harriet af og til lov til at køre med i en af
Ghosterne fra hovedbygningen op til porten til Strandvejen, fx når fru
Andersen skulle ind til byen på indkøb. Så lå
Harriet i bunden af vognen foran hos chaufføren, og inden hun hoppede ud,
fik hun en chokolade af etatsrådinden.
2832 = 19AB
»Paris dikterer - Jac. Olsen lancerer« -ældre
københavnere husker Jac. Olsens store forretning for damekonfektion
|
|
Jac. Olsens 2832 har vi desværre kun
fået et fotokopi af, men man kan da lige ane, hvordan den så ud.
på Strøget,
Amagertorv 19, hjørnet af Niels Hemmingsensgade. Grosserer Jacob Olsen
døde selv i 1933, men forretningen blev i en årrække drevet videre af
hans egen søn. I 1972 forsvandt denne kendte del af Strøgets fysiognomi
endeligt.
Jac. Olsen var en selfmade mand, der fik
sin uddannelse i manufakturbranchen i provinsen og som kun 19-årig kom til
København og etablerede sig som selvstændig. Det gik ganske godt. I
|
|