|
marksmester i klassen for
sidevogns-maskiner over 600 cc, og også Nordisk mester, og Hans Skov blev
nr. 2 på sin HD.
Desuden blev David Axelsson
Danmarksmester i 1947 og 1948.
Det er nok den mest kendte Dania der har
været.
Dania'en blev omtalt i fagpressen i
december 35, og der blev solgt cykler i sæsonen 36, hvor mange det blev til
vides ikke præcis, men noget tyder på at det blev til ialt ca. 15 stk. med
V2 motorer.
Det gik ganske simpelt ikke som det
skulle med afsætningen, cyklerne var for dyre.
Prisen for model CH 750 cc s.v. var 2.200
kroner, og prisen for model CG 680 cc o.h.v 2.400 kroner. En Nimbus kostede
1.850 kroner, og formentlig var 500 cc BSA, Ariel, AJS og de andre populære
mærker endnu billigere. Og det var de mærker, Dania'en direkte skulle
konkurrere med.
Ved prisforskellen skal man tage i
betragtning af de bedst lønnede maskinarbejdere, mekanikere o.lign. på det
tidspunkt havde en ugeløn på ca. 60 kr. Benny Wulff Larsen har fortalt mig
at hans far i sin tid har fortalt at hovedårsagen
|
|
var at især J.A.P. motorerne var
så dyre, de var dog også noget af den allerfineste kvalitet man kunne
købe.
I efteråret 1937 opgav Ib Krøyer
Christensen enhver tanke om motor-cykelproduktion, og solgte alt hvad der
var af dele, stelfittings o.s.v., og sidevognstelfittings, karrosser og
værktøj der vedrørte motorcykel- og sidevognsproduktion til ACAP A/S,
som i august 1937 var blevet overtaget af Harry Nordahl Nielsen, Hans
Nordahl Rasmussen og den på det tidspunkt kendte trialkører Charles
Christiansen.
Knud Larsen overtog lokalerne i
Omøgade, og kørte videre med maskinfabrik og cylinderservice.
Dania motorcyklen var det på intet
tidspunkt ACAP's tanke at fortsætte. Men i en kortere periode
præsenterede man sidevognene som Acap og Dania sidevogne, det var især
Danias nye model »Trumf« der var populær, den og de andre
modeller fortsatte man med så længe man havde stelfittings o.lign.
liggende. Charles Christiansen har fortalt at han syntes at Danias
stel-fittings o.lign. var alt for kraftige og tunge, og det var ikke
formålstjenligt. |
|
Efter ca. et år var Dania produkterne
helt ude af programmet.
Ib Krøyer Christensen gik helt ud af
motorbranchen, og fortsatte med handel i en anden branche.
Hans Skov drev sit reparationsværksted
for motorcykler. Helt op til slutningen af tredserne havde han Indian
reparationsværksted i Frankrigsgade på Amager.
Han hørte i sandhed sammen med David Axelsson til de gamle
»Sidevognskæmper«. Hans kørte i de år på sin store firecylindrede
Indian med sidevogn, jeg glemmer aldrig en aften midt i tresserne jeg var
på vej opad Søborg Bakke på min nyrestaurerede hurtige Nimbus, med et
brag blev jeg overhalet af et kæmpestort sidevognskøretøj, det var Hans
på sin Indian, så jeg måtte virkelig lukke op
for »bussen« for at følge med,
bemærk det var dengang der var fri hastighed.
David Axelsson er den eneste
der har sat sig varige spor i motorhistorien med en Dania, med alle sine
sejre og mesterskaber.
Desværre er der ikke andre
varige spor tilbage end de to kendte bevarede motorcykler, plus et mindre
antal sidevogne. |
|