Bilhistorisk Tidsskrift  105/1991     side  7

      
 

lem på at sætte karrosseri på chassis'et. Der blev tegnet flere forskellige forslag, - bl.a. åbne fire-sædede. I den sidste ende skulle det dog være en topersoners sportsracer - en art Brooklandserstatning. De som har set resultatet kan bevidne, at det er et særdeles vellykket karrosseri. Selvom fotografier ikke kan fortælle alt, kan de følgende sider give et indtryk af vognen. Riley Merlin Nine Special. Bo Bonfils har lagt vægt på at få de samme smukke linier som f.eks. findes i Bugattis karrosseri på Type 59 raceren. Karrosseriet er så typisk for tyvernes og tredivernes racersportsvogne, at man nemt kan tro, at det har siddet på chassis'et i 60 år. Chassis'et er så godt som uændret; det er f.eks. ikke gjort kortere som man ofte ser på engelske specials. Den største ændring er flytning af pedalarrangementet og styrehuset. Bo Bonfils hævder, at det er den mest velkørende Riley, han har haft.


I efteråret 1935 kørte mærkets importør, Ib Krøyer Christensen, med sin egen Kestrel på bryllupsrejse til Schweiz med kromandens Grethe fra Søllerød. Det må være samme Kestrel, som Bo Bonfils senere havde.