Bilhistorisk Tidsskrift  105/1991     side  25

      

Bilværksteds-
          museum

På Lyngby Tekniske Skole i København er der oprettet et Automobilværkstedsmuseum. Langt ord! Men ideener god og museet har fået økonomisk og anden støtte i og udenfor branchen.
   Museet er under udbygning, men rummer allerede en pæn samling værkstedsudstyr fra det tidsrum, man fra begyndelsen har ønsket først og fremmest at dække, nemlig ca. 1920-35. Den tidsmæssige afgrænsning er nok svær at fastholde, og museet vil næppe heller sige nej til gaver som er ældre eller måske en smule nyere.
   Den faste udstilling har form som et arbejdende værksted og er hurtigt blevet et led i undervisningen af Teknisk Skoles elever. Der er desuden anskaffet et antal gamle montrer og glasskabe, som bl.a. er tænkt til skiftende særudstillinger.
   Automobilværkstedsmuseet i Lyngby modtager meget gerne gaver i form af gammelt værkstedsudstyr og bildele.
   Der påtænkes et besøg på museet til efteråret for DVK's medlemmer.