Bilhistorisk Tidsskrift  107/1991     side  31

      
  Biler til
      klubmøder

Ved flere af sommerens medlemsmøder i Nivå har der været et usædvanligt fremmøde af gamle køretøjer. Blandt dem der fotograferede var Peter Bering og her er nogle af hans indtryk. Vil vil nærmest lade billeder tale for sig selv, og dog gøre opmærksom på fx opstillingen af tre Norton mc og bag dem en af de lydløse, vandkølede Velocette LE. Eksemplaret er Jens Jakob Marners af den første type med det lange starthåndtag. Til det følgende møde kom endnu et eksemplar, men af den nyere type. Flere af køretøjerne på billederne er i øvrigt velkendte, men vi vil også nævne den sjove, lille Citroën lastbil, der er indført fra Frankrig og er fra krigsårene. Den har endnu en mørklægningslygte på. Vognen var i særdeles veltjent stand, men var netop gået gennem syn. Mercedes-Benz 300 SL roadsteren var ikke set før i Nivå. Kay Henriques har haft den fra ny! Der må være nogen som tager tilsvarende billeder ved medlemsmøder andre steder i landet - send os dem!